Unipolar depression

De to vigtigste af de tre kernesymptomer er nedtrykthed og nedsat lyst til livet eller interesse for omverdenen som udtryk for en forsænkning af stemningslejet, dvs. den universelle og gennemgribende grundstemning, som de øjeblikkelige emotioner svinger omkring og hele tiden vender tilbage til. Et forsænket stemningsleje opleves subjektivt som en følelse af nedtrykthed, der kan beskrives i forskellige grader fra tristhed og dårligt humør over tungsindighed til dybeste fortvivlelse, ofte ledsaget af en uvant letrørthed eller grådtendens.

Det forsænkede stemningsleje opleves også ofte som en nedsat eller manglende evne til at føle glæde ved, lyst til eller interesse for noget, som patienten ellers plejer at være glad for eller interesseret i. Nogle patienter, som har svært ved at fi nde ord for deres følelser, vil måske benægte at føle sig nedtrykt, men vil i stedet kunne oplyse om glædesløshed og nedsat lyst eller interesse

Det tredje kernesymptom er et nedsat energiniveau og en reduceret psykisk drivkraft, der viser sig ved uforklarlig og vedholdende træthed og uoverkommelighedsfølelse.

Udover kernesymptomerne indgår også en række ledsagesymptomer i diagnosen depression

Der kan forekomme nedsat selvtillid i forhold til andre mennesker eller i forhold til, hvordan patienten tidligere har haft det, og eventuelt nedsat selvfølelse, som giver sig udtryk i, at patienten føler sig utilstrækkelig eller uduelig.

Der kan også være tale om en sygelig skyldfølelse, som kan medføre overdrevne selvbebrejdelser

Tanker om død og selvmord kan være tegn på en manglende lyst til at leve. Det kan tanker om død hos andre også, da de kan udvikle sig til forestillinger om selv at dø eller at begå selvmord.

Tænke- eller koncentrationsbesvær kan betyde, at patienten har svært ved at samle sig om sit arbejde, læse eller følge med i samtaler eller fjernsynsudsendelser. Tankerne kan opleves som langsomme med en tilbøjelighed til at gå i ring, måske ledsaget af ubeslutsomhed.

Der kan forekomme hæmning i form af langsomme bevægelser og nedsat mimik. Patienten kan også sidde og stirre ud i luften eller gå i stå i en samtale, ligesom agitation, rastløshed og indre uro kan optræde.

Søvnproblemer ses oftest i form af afbrudt søvn og eventuelt meget tidlig opvågnen om morgenen. Der kan dog undertiden også forekomme øget søvntrang med tilbøjelighed til at sove både nat og dag.

Appetit- og vægtændringer ses oftest som nedsat appetit og vægttab, men nogle oplever i stedet øget appetit og vægtstigning.

Det er vigtigt, at lægen spørger patienten – og meget gerne også de pårørende – om eventuelle forekomster af mani eller hypomani. Dette for at udelukke bipolar affektiv sindslidelse, som ikke kan behandles med de relativt enkle retningslinjer, der er for behandling af unipolar depression.