Unipolar depression

At opspore en depressionstilstand hos en patient er ikke så vanskeligt, når den praktiserende læge gør sig klart, hvad han skal lægge mærke til. Vanskeligheden kan ligge i, at mange patienter ikke selv er klar over, hvad der er i vejen med dem, og derfor ikke kan oplyse om deres depressive symptomer. I stedet vil patienten ofte gøre opmærksom på fysiske symptomer som træthed, smerter, problemer med bevægeapparatet, mavebesvær, manglende appetit, vægttab eller dårlig nattesøvn. Hvis symptomerne ikke har en somatisk forklaring, bør lægen overveje, om der foreligger en depressionstilstand. Det gælder især ældre mennesker og personer, der er tilfl yttet fra andre kulturområder

Den praktiserende læge kan også få mistanke om depression, hvis patienten i stedet for depressive symptomer klager over andre psykiske symptomer, særligt hvis de er opstået for nylig, fx angst eller urofølelse, anspændthed eller irritabilitet, stress eller udbrændthed. Det samme gælder, hvis patienten tidligere har haft depressive episoder, eller hvis der optræder depression eller andre psykiske lidelser i familien.

Det er derfor vigtigt at undersøge for depressive symptomer, i første omgang nedtrykthed, glædesløshed, nedsat lyst til livet eller interesse for omverdenen og nedsat energi, de såkaldte kernesymptomer ved depression. Med få, enkle spørgsmål kan lægen afgøre, om disse symptomer er til stede.

Han kan fx spørge:

• Er du ked af det?

• Har du tabt lysten og interessen for det hele eller evnen til at glæde dig over noget?

• Har du ingen kræfter eller energi?

Hvis patienten svarer bekræftende på to af disse spørgsmål, er der grund til mistanke om en depressionstilstand og derfor grund til at udspørge nærmere om andre depressive symptomer.

Der er i litteraturen modstridende oplysninger om effekten af systematisk screening for depression med det formål at sikre, at fl ere kommer i behandling [3]. Der er derimod generel enighed om, at screening for depression i risikogrupper kan bedre udfaldet af den enkelte depression [3].

Personer, som kan være i risikogruppe:

• Patienter med tidligere depression og/eller depression i familien

• Patienter med kroniske sygdomme som apopleksi, hjertesygdom, smertetilstande, diabetes, KOL, cancer og Parkinsons sygdom

• Kvinder, som er gravide eller har født for nylig

• Personer, som er tilfl yttet fra andre kulturområder

Arbejdsgruppen foreslår screening for depression i risikogrupperne med de tre første spørgsmål i Major Depression Inventory (MDI) [12] (√). Lægen kan fx folde A4- siden med de ti MDI-spørgsmål, så patienten i første omgang kun skal tage stilling til de tre første spørgsmål. Hvis patienten opfylder mindst to af tre kernesymptomerfor depression, foldes siden ud, og de sidste syv spørgsmål besvares (Bilag 1, s. 38). Kan desuden downloades fra DSAM’s hjemmeside.

Andre test med 2-3 spørgsmål er anvendelige og fanger otte ud af ti deprimerede, men det er på bekostning af relativt mange falsk positive (kun fi re ud af ti er deprimerede) [20].