Publiseret: 2010
Spørg til alkoholvaner
– diagnostik og behandling af alkoholproblemer
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Baggrund
Alkoholforbrug i Danmark
Forbruget af alkohol er i øjeblikket på ca. 10,5 liter pr. år pr. person, men har ændret sig markant de sidste 100 år.
I begyndelsen af 1900-tallet var forbruget omkring 11 liter/år, men i 1917 skete der et voldsomt fald, fordi afgiften på snaps blev mangedoblet. I løbet af 1960’erne steg forbruget til det niveau, vi har i dag (se Figur 7).
Forbrugsstigningen i 1960’erne og 1970’erne skyldtes bl.a. øget velstand, flere udlandsrejser og prisfald på vin som følge af EU-medlemskab.
I Danmark har vi en kultur, hvor alkohol indgår i en række sociale og kulturelle relationer, og hvor den enkelte har frihed til selv at bestemme størrelsen af sit alkoholforbrug.
Vi har en meget liberal holdning til alkohol, og det er uden tvivl medvirkende til et vanemæssigt stort forbrug, som for nogle kan føre til et alkoholproblem.
Unge og alkohol
Danske unges alkoholforbrug har førstepladsen blandt 35 europæiske lande. Blandt skoleelever i folkeskolens afgangsklasser angiver 29 % af drengene og 23 % af pigerne, at havde ‘binge-drukket’ (5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed) mindst 3 gange den sidste måned (89).
Størstedelen (80 %) af afgangseleverne angiver, at de har drukket alkohol inden for den seneste måned, og 17 % af drengene og 9 % af pigerne har gjort det 10 eller flere gange.
33 % af drengene og 27 % af pigerne har prøvet at være fulde mindst 10 gange i livet.
Der er en sammenhæng mellem tidlig alkoholdebutalder og senere alkoholproblemer. Børn, hvis forældre har en liberal holdning til alkohol, har et større alkoholforbrug end børn af forældre med en mere restriktiv holdning til alkohol.
Midaldrende, ældre og alkohol
Alkoholforbruget blandt 45-64-årige og blandt de, der er 65 år og derover, har været stigende (90).
Ældre har en mindre vandfase end yngre. Derfor er ældre i større risiko for udvikling af alkoholrelaterede skader i forhold til yngre. Organernes reservekapacitet er herudover mindre end hos yngre, og hos ældre er en række sygdomme hyppigere end hos yngre som fx osteoporose, søvnproblemer, svimmelhed, faldtendens, inkontinens, hypertension og hukommelsesproblemer, som alle forværres af alkoholindtagelse. Et beskedent alkoholforbrug (½-1 genstand dagligt) reducerer risikoen for åreforkalkningssygdomme hos midaldrende og ældre.
Mange ældre er i behandling med forskellige former for sedativa, hypnotica og psykofarmaka, hvor virkningen forstærkes eller ændres efter indtagelse af alkohol. Faldtendens er 20 gange hyppigere hos personer, der indtager sovemidler – noget tilsvarende er tilfældet hos ældre, der indtager alkohol. En del indlæggelser på grund af fald er alkoholbetingede. Det har ført til, at man i USA anbefaler, at ældre højst drikker 7 genstande pr. uge.
Alkohol og helbred
Danskernes alkoholforbrug er årsag til cirka 3.000 dødsfald årligt svarende til 5,2 % af det samlede antal dødsfald (91). Af disse dødsfald er ca. halvdelen en følge af de klassiske alkoholskader (cirrose, alkoholafhængighed, pankreatitis og alkoholforgiftning), mens den anden halvdel er en følge af en lang række andre sygdomme, hvor alkohol er medvirkende årsag. Ved et alkoholforbrug over 14/21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd forkortes levealderen for kvinder med ca. 4 år og for mænd med ca. 5 år.
Alkohol er medvirkende årsag til et stort antal kontakter til sundhedsvæsnet, både i den primære og sekundære sektor (91). I almen praksis er ca. 166.000 kontakter pr. år forårsaget af et alkoholproblem, og størstedelen af patienterne er mænd (90 %).
Alkoholrelaterede hændelser i Danmark. Antal pr. år (% af alle) | |||
|---|---|---|---|
Mænd | Kvinder | I alt | |
Alkoholrelaterede kontakter til almen praksis | 138.000 (1,0 %) | 29.000 (0,1 %) | 166.000 (0,5 %) |
Alkoholrelaterede hospitalsindlæggelser | 19.390 ( 3,7 %) | 8.973 (1,6 %) | 28.363 (2,6 %) |
Alkoholrelaterede dødsfald | 2.161 (7,6 %) | 851 (2,9 %) | 3.012 (5,2 %) |
Tab af leveår ved alkoholrelaterede dødsfald | 23 år | 24 år | |
Ref. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København, Statens Institut for Folkesundhed 2006.
Alkohol er også forbundet med arbejdsmæssige problemer, skilsmisser, psykiske lidelser, vold, kriminalitet, ulykker og dødsfald. Mellem 60.000 og 70.000 børn og unge under 18 år har en mor eller far, der har været indlagt pga. en alkoholrelateret sygdom.
Alkohol og sygdomme
Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme og tilstande. Det gælder både ved episodisk, stort alkoholforbrug, binge-drinking, og ved alkoholforbrug over længere tid. De fleste af de alkoholrelaterede sygdomme udvikles over tid og forværres af lang tids storforbrug af alkohol, men det er vigtigt at være opmærksom på, at skader kan opstå som en kombination af lang tids forbrug, kombineret med binge-drinking, fx apopleksi (2).
Foruden risiko for udvikling af sygdom, kan alkohol nedsætte livskvaliteten, føre til ulykker og skader samt øge patientens modtagelighed for psykisk ubehag og sygdom, jvf. nedenstående skema.
Sygdomsrisiko stiger med alkoholforbruget
Den relative risiko (RR) stiger med alder og alkoholforbrugets størrelse. Se tabel nedenfor:
Hurtig gevinst ved alkoholophør
Ved alkoholophør opnås en hurtig bedring ved de fleste sygdomme og tilstande relateret til alkoholforbrug. Nogle sygdomme, fx kræftsygdomme, kan få et bedre forløb, hvis patienten ophører med at drikke, ved andre kan der opnås hel eller delvis helbredelse. Se endvidere bilag 1 og 2.
Information om alkoholbehandling
www.tilbudsportalen.dk Servicestyrelsens tilbudsportal med oplysning om kommunernes behandlingstilbud. Hjemmesiden har imidlertid ufuldstændige oplysninger, og man er ofte nødsaget til at henvende sig direkte til kommunen for at få konkret information om kommunens tilbud samt orientering om dens private samarbejdspartnere.
www.hope.dk Privat hjemmeside med god søgevejledning (AlkoholGuiden) til lokale behandlingstilbud. Der er også links til større private behandlingsinstitutioner. Bag hjemmesiden står samarbejdsorganisationen De frivilliges Netværk mod Misbrug. Den udgår fra Blå Kors Danmark, KFUM’s Sociale Arbejde, Lænken, IOGT Danmark og Alkoholpolitisk Landsråd.
www.alkolinjen.dk Samme netværk, som driver www.hope.dk, driver også Alkolinjen samt en telefonlinje for mennesker med alkoholproblemer: tlf. 80 33 06 10.
www.altomalkohol.dk Borgerrettet generel oplysning om alkohol og alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsens står bag hjemmesiden.
www.naarmorellerfardrikker.dkHjemmeside henvendt til børn og unge i familier med alkoholproblemer med oplysninger om, hvor de kan søge hjælp. Hjemmesiden henvender sig også til forældre og professionelle med kontakt til familier, hvor alkohol er et problem. Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
www.anonyme-alkoholikere.dk Hjemmesiden henvender sig til mennesker, der har et alkoholproblem, og deres pårørende. Oplysninger om møder og andre aktiviteter i Anonyme Alkoholikere.
Information til læger om alkoholbehandling
Hvis man ønsker faglig information om behandlingsprincipper kan der søges oplysning på hjemmesiderne for de to store offentligt finansierede ambulante behandlingsinstitutioner i Århus og Odense:www.aarhuskommune.dk/alkoholbehandlingen www.alkoholbehandlingen.dk