Publiseret: 2010
Spørg til alkoholvaner
– diagnostik og behandling af alkoholproblemer
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Sygehistorie: Michael, 63 år
Michael er gift og direktør i et større firma. Han har gennem 10 år fået medicin mod forhøjet blodtryk. Michael er normalvægtig og fysisk aktiv.
Han kom til praksis for et år siden. Ved første kontakt for fire måneder siden var BT i overkanten. Der blev aftalt kontrol efter en måned, men han har ikke haft tid før nu − “og jeg har det jo godt!”
BT måles til 160/90 i konsultationen.
Lægen kommer ind på livsstilens mulige betydning for blodtrykket, og Michael mener ikke, at han tidligere har fået dette at vide. Han er ikke uvillig til at høre mere (især da konen har tilskyndet ham til kontrol af blodtrykket).
Ved gennemgang af livsstilen beskriver Michael sit alkoholforbrug således:
Næsten dagligt en drink før middagen (dog ikke på tennis-dagen, hvor han får 1-2 øl bagefter). Og så deler han og konen en flaske vin til middagen (dvs. han får det meste). I weekenden er der ofte selskabelighed.
Har Michael et alkoholproblem?
Hvad vil du sige til Michael?
Disse spørgsmål vil du få belyst ved at læse vejledningen, der beskriver opsporing, udredning, vurdering og behandling af alkoholproblemer.