Publiseret: 2006
Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Den gode henvisning
Henvisning til en specialafdeling skal afspejle problematikken på en relevant og udførlig måde
Fra almen praksis’ side er man interesseret i, at afdelingen indkalder patienten så hurtigt som muligt til enten indlæggelse eller ambulant udredning. Det er derfor vigtigt, at afdelingen får de nødvendige oplysninger, så der kan visiteres på en hensigtsmæssig måde
Fra afdelingens side er man interesseret i at modtage de relevante patienter hurtigst muligt og undgå at bruge den begrænsede ambulante kapacitet til patienter, som alligevel ikke kan hjælpes på afdelingen. Visitering foretages alene på baggrund af henvisningen fra egen læge. Ved tvivlstilfælde kan det ofte være en god ide med telefonisk kontakt mellem henvisende læge og sygehus.
Afdelingens eneste baggrund for prioritering og visitering er henvisende læges oplysninger på henvisningen.
Problemstilling og forventninger Symptomer: Varighed (er det noget nyt?) Socialt: Sygemelding? Jobsituation? Erstatningsproblematik?
Resultat af lægens kliniske undersøgelseLaboratorieundersøgelser Røntgenundersøgelser (hvor/hvornår?) Eventuelt: Speciallægeundersøgelse. Kopi af undersøgelsen Anden reumatologisk afdeling
Behandling Medicin Fysioterapi Kiropraktik
Hvad er der sagt til patienten? Andre sygdomme før/nu Behov for tolk?
Det gode samarbejde mellem sygehus og praktiserende læge
Sygehuse og praktiserende læger har en fælles opgave med at udvælge de mest relevante patienter til den begrænsede kapacitet på sygehusene.
Nedenfor er anført nogle ideer til bedre samarbejde mellem praksis og sygehus:
Skabelon for henvisning af rygpatienter, lavet i samarbejde mellem afdeling og praksiskonsulent. Skabelon og henvisningsvejledning bør kunne udskrives fra afdelingens hjemmeside/praksisinformationssystemet. Vejledningen bør indeholde korrekte og aktuelle oplysninger om visitation og ventetider.
Hotline for praktiserende læger til en reumatologisk overlæge kan forebygge uhensigtsmæssigt store ventelister. Patientens mulige gevinst ved undersøgelse på sygehuset skal sammenlignes med den sikre ulempe ved at stå på venteliste. Akutte patienter kan aftales telefonisk i dagtiden, og relevante ikke-akutte bør kunne modtages inden for 1-2 uger. Henvisning af patienter med væsentlige socialmedicinske problemer, f.eks. langvarige og gentagne sygemeldinger, erstatnings- eller pensionssager, bør som hovedregel aftales telefonisk før eventuel henvisning til reumatolog. Mange af disse patienter har i virkeligheden behov for en reumatologisk speciallægeundersøgelse med erklæring.
Fælles uddannelsesarrangementer for praktiserende læger, praktiserende reumatologer og den lokale reumatologiske afdeling.
Den praktiserende læge bør undgå, at den henviste patient får forventninger om, at man på sygehuset vil udføre bestemte undersøgelser eller behandlinger, f.eks. skanninger, gratis fysioterapi eller operationer. Forklar i stedet for patienten, at han er henvist til en lægeundersøgelse på en specialafdeling. I forbindelse med undersøgelsen vil lægen på sygehuset bestille de undersøgelser, som skønnes relevante og med så kortest mulig ventetid.
Mange patienter har svært ved at huske den ofte komplicerede information, de får. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at udlevere en journalkopi til patienten med notat om, hvilken information der er givet om rygsmerternes årsag, behandling og prognose. Aktindsigt medvirker også til at gøre patienten aktiv og medansvarlig for behandlingen, herunder også det socialmedicinske samarbejde.
Andre samarbejdspartnere
Speciallægen
En del speciallæger i almen medicin eller reumatologi tilbyder på basis af diplomuddannelse i muskuloskeletal medicin at udrede og behandle patienter med blandt andet lænderygproblemer. Fordelen ved at henvise til en muskuloskeletal mediciner er, at man er sikker på en lægefaglig udredning og ofte et efterfølgende samarbejde med lokale fysioterapeuter. Ulempen er, at de fleste af disse læger arbejder uden overenskomst med den offentlige sygesikring. Betaling må således udredes af patienten selv, medmindre der er tale om skader, der berettiger til erstatning fra forsikringsselskaberne.
Kiropraktoren
Der kræves ikke henvisningsblanket til kiropraktor, men hvis man som læge henviser skriftligt, må man forvente et svar fra kiropraktoren. Røntgenbilleder taget hos kiropraktor kan eventuelt sendes til den lokale radiologiske afdeling med henblik på beskrivelse.
Fysioterapeuten
Henvisning til fysioterapeut kræver henvisning på speciel blanket. Fysioterapeuten kan med sin undersøgelse selv få et samlet overblik over patientens muskulære problemer og indrette behandlingen efter dette, og den henvisende læge kan på henvisningen markere, at det er fysioterapeuten, der skal varetage tilrettelæggelsen af behandlingen
Diagnose og formål med behandlingen bør fremgå af henvisningen. Diagnosen ”lumbago”* er ikke nødvendigvis for simpel.
Hvilke patienter skal henvises til fysioterapeut? Et typisk tilfælde kan være en patient, der som led i sin behandling har brug for rådgivning og instruktion i øvelser, og som måske har brug for at komme flere gange i den fysioterapeutiske klinik til behandling og træning.
Ved længerevarende forløb anbefales kontakt mellem læge og fysioterapeut med henblik på at afklare, om behandlingen skal fortsætte, eller om den eventuelt skal ændres.
Arbejdsgruppen anbefaler en revurdering efter 5-8 behandlinger for at undgå at fastholde patienterne i udsigtsløse behandlingsforløb. Vi finder det hensigtsmæssigt, at man opnår et vist kendskab til, hvad fysioterapeuterne i ens område kan tilbyde af behandlinger.
Mange fysioterapeuter har specialiseret sig i forskellige behandlingsformer som f.eks. McKenzie-principper eller manuel terapi.
Et godt samarbejde opnås, hvis man skaber mulighed for telefoniske kontakter (eventuelt e-mail) parterne imellem.
Undgå, at de henviste patienter får forventning om, at man på sygehusene vil udføre bestemte undersøgelser eller behandlinger som f.eks. skanninger, gratis fysioterapi eller operationer