Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Visioner

Kvalitetsindikatorer

Der er brug for kvalitetsindikatorer til diagnostik og behandling af patienter med rygproblemer i almen praksis. Kerr et al har foreslået en række kvalitetsindikatorer, som kan anvendes hos patienter med akutte lændesmerter. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Kerr, Eve A et al: Quality of Care for General Medical Conditions: A review of the Literature and Quality Indicators (2000) (ISBN 0-8330-2916-9). Indikatorerne kan tillige downloades fra http://www.rand.org/publications/MR/MR1280/.

Afsluttende bemærkninger

Praktiserende læger skal rustes til at vurdere rygpatienter og varetage langt de fleste i praksis – MEN når henvisning til speciallæge eller sygehus er relevant, skal vurderingen ske uden unødig ventetid.
De kortvarigt syge eller raske, men bekymrede skal ikke fylde op i sekundærsektoren for de syge og mere trængende.
Lang ventetid på relevant undersøgelse og billeddiagnostik forlænger sygemelding. Det er MEGET svært for den praktiserende læge at komme igennem med budskabet: ”Du skal på arbejde, men i øvrigt er jeg så usikker på, hvordan du skal behandles, og hvad du fejler, at jeg ønsker et røntgenbillede eller en undersøgelse på sygehuset/hos en praktiserende speciallæge”. Det ender tit med sygemelding i ventetiden!
Generelt bør alle læger have lige adgang til billeddiagnostik. Der bør være fælles retningslinjer for en given undersøgelse. Overholdelse af disse giver adgang. Manglende overholdelse bør resultere i konferering eller returnering af henvisning.
Den langtidssygemeldte rygpatient (>8 uger) bør på det tidspunkt, hvor kronificering truer, omdefineres fra et lægefagligt til et socialmedicinsk problem. Vi i praksis skal ikke give op, men erkende, at løsningen i en række tilfælde skal findes i et samarbejde med de sociale myndigheder, arbejdsplads m.m.
Et godt patientforløb kræver mulighed for god kommunikation mellem alle aktører. Sygehusafdelingerne bør altid kunne kontaktes direkte, gerne allerede mens patienten er i konsultationen f.eks. ved hotline-tilbud, ligesom almen praksis børe være umiddelbart tilgængelig. Løsning kan være telefonbøger over akutnumre for læger i praksis samt prioritering af kollegiale opkald.
Praksiskonsulenterne bør være med til at sikre implementering af denne vejledning.
Praksiskonsulenterne er med til at sikre rammerne for den gode kommunikation, herunder opdaterede lister over direkte telefonnumre til almen praksis og brugervenlige hjemmesider på de reumatologiske afdelinger.
Der er behov for en fælles målsætning for rygpatienter – uafhængigt af kassetænkning, jf. det spredte ansvar: Amter: behandling/udredning. Kommuner: sygedagpenge. A-kasser: understøttelse. Forsikringsselskaber: erstatningssager.