Iskæmisk hjerte-kar-sygdom

Et centralt tema i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom er at identificere dem, der har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og bør tilbydes forebyggelse, og dem, som har en lav risiko for udvikling af hjertesygdom og dermed ikke bør fylde i konsultationen. Internationalt er der fortsat faglige diskussioner om behandling og effekt. Vejledningen er arbejdsgruppens bud på pragmatiske løsninger ud fra eksisterende evidens.

Vi anbefaler fremover SCORE2 som redskab til at vurdere patientens risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. SCORE2 foreligger i en opdateret version. I vejledningen diskuteres fordele og ulemper ved brugen af SCORE2. Farveskemaet ser umiddelbart enkelt ud – det er dog ikke så enkelt at bruge, da der er mange forhold, der skal tages hensyn til. SCORE2 er ikke ideelt eller testet i større undersøgelser. Alligevel finder arbejdsgruppen, at SCORE2 er et brugbart værktøj, når man skal vurdere en rask persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Ved måling af blodtryk er det vigtigt, at man konsekvent bruger hjemme­blodtryksmålinger og ikke bruger klinik blodtryk. Hvis man af praktiske årsager måler blodtrykket i klinikken med sundhedspersonale i konsultationsrummet, kan det nemt føre til overdiagnostik og overbehandling. Undersøgelser viser dog, at det er muligt hos størstedelen af patienterne at undgå den såkaldte white coat effect, hvis blodtryksmåling udføres fuldautomatisk i et roligt rum efter fem minutters hvile, og hvor sundhedspersonalet ikke er til stede. Denne måde at måle blodtrykket på anbefales, både når diagnosen stilles og ved kontrol af blodtrykket, og den er et supplement til hjemmeblodtryksmålinger. Hvis man vil måle blodtryk i screeningsøjemed, er det acceptabelt, at sundhedspersonalet er til stede i lokalet.Måling af blodtryk ved hjemmemålinger anbefales som den bedste måde til at sikre, at vi behandler patientens blodtryk optimalt, uanset at mange videnskabelige undersøgelser af gevinsten ved antihypertensiv behandling er baseret på konsultationsblodtryk.

Med hensyn til medicinsk forebyggelse af dyslipidæmi og hypertension har vi forsøgt at lave behandlings­algoritmer, som kan være en hjælp til at opnå bedre kvalitet i den kliniske hverdag.

Hensigtsmæssige livsstilsændringer indgår som grundbehandling ved forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Selvom dokumentationen for livsstilsintervention ikke har samme styrke som dokumentation for medicinsk behandling, anbefales livsstilsintervention, særligt hos yngre. Gældende kost- og motionsråd har været sammenfaldende med en markant reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom i Danmark. Vi forsøger også at give en oversigt over, hvor store ændringer der skal til, og hvor stor gevinsten er ved disse. Vi er helt klar over, at der er udfordringer med at vedligeholde livsstilændringer gennem flere år.

Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Rygere fordobler deres risiko for hjerte-kar-sygdom, uafhængigt af andre risikofaktorer. Vi har valgt ikke at lave et separat afsnit om rygning, da vi antager, at rygestop diskuteres ifm. en konsultation om hjerte-kar-sygdom.

Den seneste hjertevejledning fra DSAM er fra 2017. I denne ajourføring fra 2022 er der yderligere fortaget mindre ændringer. Det drejer sig primært om andet værktøj til risikovurdering, brug af behandlingsinterval frem for behandlingsmål for blodtrykket og lavere behandlingsgrænser for lipider.