Publiseret: 2022
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom
Spørgsmål og svar om forbyggelse, udredning og behandling
Om patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris
Hvert år får over 9.000 danskere et AMI for første gang, og iskæmisk hjertesygdom fører til ca. 25.000 indlæggelser om året på danske hospitaler www.HjerteTal.dk.
Iskæmisk hjertesygdom er den enkelte sygdom, som er årsag til flest dødsfald i Danmark. Bedre forebyggelse, bedre akutbehandling og bedre efterbehandling af patienter med AMI har mere end halveret den aldersstandardiserede dødelighed af iskæmiske hjertesygdomme for +35-årige mænd og kvinder fra 1990 til i dag. Mere end 150.000 danskere lever i dag med iskæmisk hjertesygdom. Disse skal følges livslangt, idet effektiv sekundærprofylakse kan reducere risikoen for senere kardiovaskulære hændelser hos disse personer.
God håndtering og efterbehandling af et akut myokardieinfarkt skal sikre en bedre overlevelse og øget livskvalitet hos disse patienter, og det kræver en multidisciplinær indsats i form af livsstilsintervention, risikofaktorreduktion, hjerterehabilitering og medicinsk sekundærprofylakse.
Patienter henvises enten akut ved ustabil angina eller via almindelig henvisning mhp. udredning af stabil angina pectoris. Afhængigt af angina-klassifikation, alder og køn samt øvrige risikofaktorer kan patientens a priori-sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom vurderes, og videre udrednings- og behandlingsstrategi i hjertemedicinsk regi kan planlægges.
Husk at kommunen har tilbud til hjertepatienten − enten i form af et specifikt forebyggelsestilbud eller et mere individuelt tilbud efter en afklarende samtale. Du kan finde tilbuddene via www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/
Medicinsk behandling
Den medikamentelle behandling af AMI indledes som hovedregel under indlæggelse.
Patienter med AMI skal tilbydes medikamentel behandling i form af:
antitrombotisk behandling
kolesterolsænkende behandling
betablokerende behandling
evt. supplerende medikamentel behandling af hypertension, angina pectoris, hjerteinsufficiens og/eller arytmi.
FAQ: Behandling, livsstilsændring og rehabilitering
Hvilken trombocythæmmende behandling skal patienter med AMI tilbydes?
Anbefaling | Den antitrombotiske behandling efter et AMI indledes under indlæggelse på en hjertemedicinsk afdeling/invasivt center og tilrettelægges af PCI-operatøren under hensyntagen til bl.a. valg af stents, koronaranatomi, komorbiditet og evt. antikoagulerende behandling. Ændring af den antitrombotiske behandling de første 12 måneder efter et AMI bør derfor ofte konfereres med PCI-centeret eller en kardiolog.
|
---|---|
Baggrund | Behandling med acetylsalicylsyre til patienter, der har haft AMI, har en dokumenteret gavnlig effekt på dødeligheden. En metaanalyse har konkluderet, at behandling med acetylsalicylsyre efter AMI reducerer dødeligheden med 10 %. Behandling med acetylsalicylsyre er dog også forbundet med en øget blødningsrisiko, men gevinsten ved behandlingen overstiger risikoen. Dosis højere end 75-100 mg dagligt er forbundet med en større blødningsrisiko, men ikke større samlet mortalitetsreduktion. Flere studier har sammenlignet behandling med ADP-receptorblokade og acetylsalicylsyre (dual-behandling) med behandling med acetylsalicylsyre alene efter AMI. Resultaterne viste, at dual-behandling gav en absolut risikoreduktion på 2,1 % i primære endepunkter (kardiovaskulær død, myokardieinfarkt og cerebrovaskulære events) i forhold til behandling med acetylsalicylsyre alene (11,4 % vs. 9,3 %). Dualbehandling var dog også forbundet med en større risiko for blødning, men der var ingen signifikant stigning i antallet af livstruende eller fatale blødninger, og samlet set oversteg behandlingsgevinsten ved dualbehandling den øgede blødningsrisiko. Ticagrelor og prausgrel giver en større reduktion i primære endepunkter end clopidogrel (absolut risikoreduktion sammenlignet med clopidogrel er for ticagrelor 1,9 % og for prasugrel 2,2 %) – men også en større blødningsrisiko. |
Praktiske råd | Det er en god ide at rådføre sig med PCI-center, da anbefalinger ændrer sig meget i disse år, så anbefalingen ved årsstatus kan være anderledes end ved udskrivelsen. Profylaktisk protonpumpeinhibitor:
|
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens A. ESC 2021. |
Er kolesterolsænkende behandling indiceret hos alle patienter efter AMI?
Anbefaling |
|
---|---|
Baggrund | Anbefalingerne er baseret på flere større kliniske studier, og en metaanalyse har vist en 19 % reduktion i dødelighed og kardiovaskulære events 2 år efter tidlig iværksat behandling (Hazard ratio 0,81). Den relative risiko for CVD falder med 20 for hver mmol/l LDL, der reduceres, uanset udgangsværdi af LDL. Derfor anbefales kolesterolsænkende behandling til alle patienter, der har haft AMI – uanset udgangsniveau af totalkolesterol. |
Praktiske råd | Ved at vælge atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil langt de fleste få en reduktion i LDL på over 50 %. Hvis man vil supplere denne behandling for at få yderligere reduktion i LDL, kan man tillægge ezetimibe. Der er dokumentation for, at kombinationsbehandling med statin/ezetemibe reducerer kardiovaskulære events. Hos ældre (over 80 år og ældre skrøbelige) eller ved polyfarmaci bør man overveje opstart af statinbehandling i reduceret dosis pga. risiko for bivirkninger, f.eks. atorvastatin 40 mg. Se i øvrigt kapitlet om dyslipidæmi for praktiske detaljer vedr. opstart og kontrol af behandling. |
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens A. ESC 2021. |
Anbefales betablokerende behandling til alle AMI-patienter? Og hvor længe?
Anbefaling | Alle patienter, som har haft STEMI, anbefales generelt at påbegynde betablokerende behandling tidligt, og så snart patienten er stabil, medmindre der er kontraindikationer for behandlingen. Behandlingen bør optitreres til maksimalt tolereret dosis uden bivirkninger og fortsætte i 2 år – medmindre der er anden indikation for fortsat behandling (hjertesvigt, systolisk dysfunktion, angina pectoris, hypertension eller arytmi).
| ||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Baggrund | Effekten af betablokerende behandling som sekundær profylakse efter AMI er blevet undersøgt i flere studier, hvoraf de fleste dog er fra før den udbredte brug af reperfusion, som AMI-patienter behandles med i dag. En metaanalyse har vist, at betablokerende behandling giver en absolut risikoreduktion for død på 13 % i den første uge efter non-STEMI, mens en anden metaanalyse har vist en 8 % relativ risikoreduktion for død under indlæggelse for akut koronar syndrom. Gevinsten ved betablokerende behandling er størst det første år efter AMI, og effekten af langvarig betablokerende behandling hos patienter efter ukompliceret AMI uden hjerteinsufficiens eller hypertension er ikke tilstrækkelig velundersøgt. I henhold til retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab anbefales betablokerende behandling i 2 år efter ukompliceret STEMI, hvorefter behandlingen kan seponeres, medmindre der er anden indikation for betablokerende behandling (hjertesvigt, systolisk dysfunktion, angina pectoris, hypertension eller arytmi). | ||||||||||||
Praktisk råd |
| ||||||||||||
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens A. ESC 2021. |
Er der indikation for ACE-hæmmer hos en AMI-patient med komorbiditet?
Anbefaling |
|
---|---|
Baggrund | Behandling med en ACE-hæmmer reducerer risikoen for fatale og nonfatale kardiovaskulære events efter AMI. Effekten er størst hos patienter med forvægsinfarkt, hjerteinsufficiens, LVEF < 40 %, tidligere AMI eller takkardi. Hos øvrige patientgrupper med AMI, der er blevet revaskulariserede og sat i kolesterolsænkende behandling, er gevinsten af behandling med ACE-inhibitor usikker. |
Praktisk råd |
|
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens A. ESC 2021. |
Hvad er indikationen for behandling med aldosteron-receptorblokade?
Anbefaling | Hos patienter med AMI og LVEF < 40 % og ved samtidige symptomer på hjertesvigt eller diabetes mellitus anbefales opstart af aldosteron-receptorblokade indenfor to uger efter AMI. Behandlingen er livslang. S-kalium skal kontrolleres før iværksat behandling, ved dosisændringer og ved nedsat nyrefunktion. |
---|---|
Baggrund | I EPHESUS-studiet er det vist, at tidlig iværksat behandling med eplerenon efter STEMI (< 14 dage) hos patienter med LVEF < 40 % og symptomer på hjertesvigt eller diabetes mellitus giver en 15 % relativ risikoreduktion for død og en 13 % relativ risikoreduktion for død og genindlæggelse pga. kardiovaskulær sygdom efter en gennemsnitlig follow-up-periode på 16 måneder. |
Praktisk råd |
|
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens B. ESC 2021 |
Bør AMI-patienter behandles med calciumantagonist?
Anbefaling | Det anbefales ikke rutinemæssigt at opstarte calciumantagonist efter AMI, men behandlingen kan overvejes i følgende situationer:
|
---|---|
Baggrund | Flere randomiserede kliniske studier har undersøgt effekten af calciumantagonister efter AMI. Calciumantagonister har ingen plads i den akutte fase efter et AMI, hvor der er en tendens til, at behandling med calciumantagonister kan forværre prognosen. På langt sigt er det dog vist, at verapamil kan medvirke til at reducere risikoen for reinfarkt og død, hvorfor behandlingen kan overvejes som sekundær profylakse hos patienter, der ikke tåler betablokker, og som har normal LVEF. |
Praktiske råd | Ved behov for supplerende calciumblokerende behandling hos patienter med nedsat LVEF bør calciumblokkere med negativ inotrop effekt (verapamil og diltiazem) undgås. Derimod kan f.eks. amlodipin anvendes, når patientens hjertesvigtbehandling er stabil. |
Anbefaling og styrke | Anbefaling III. Evidens B. ESC 2021. |
Hvordan behandles forhøjet blodtryk hos AMI-patienter?
Anbefaling | Hos patienter, der har haft AMI, anbefales blodtryksreduktion ved et blodtryk over 140/90 mmHg. Hos patienter < 80 år anbefales systolisk blodtryksreduktion til 120-129 mmHg/70-80 mmHg, og hos patienter > 80 år anbefales systolisk blodtryksreduktion til 130-145 mmHg.
|
---|---|
Baggrund | Anbefalinger er baseret på flere studier, bl.a. PROVE IT – TIMI 22. Målet bør nås ved livsstilsintervention og medikamentel behandling med betablokker og/eller ACE-I/AIIA. Yderligere antihypertensiv behandling kan være indiceret og følger vanlige retningslinjer for behandling af hypertension – dog skal man være opmærksom, såfremt patienten har reduceret LVEF, hvor calciumantagonister med negativ inotrop effekt (verapamil, diltiazem) bør undgås. |
Praktiske råd | Se kapitlet om hypertension for yderligere detaljer. |
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens A. ESC: 2020 Acute Coronary Syndromes (ACS) in Patients Presenting without Persistent ST-Segment Elevation (Management of) Guidelines. |
Hvordan behandles patienten med kendt iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris?
Anbefaling | Hos patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom og stabil angina pectoris kan følgende behandlingstilbud overvejes:
|
---|---|
Praktiske råd |
|
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I-IIA. Evidens B. ESC 2021. |
Hvad indeholder hjerterehabilitering efter AMI?
Anbefaling |
|
---|---|
Baggrund | Hjerterehabilitering er et integreret behandlingstilbud, der støtter den enkelte hjertepatient i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne på trods af sygdom og at fungere i samspil med det omgivende samfund. Der er i 2013 udgivet nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. I henhold til disse anbefales det, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) systematisk henvises til hjerterehabilitering. Hjerterehabilitering inddeles i flere faser og foregår i et samspil mellem primær sektor, sekundær sektor og kommune. Fase I: Under indlæggelse.Fase II: Ambulant hjerterehabilitering i sygehusregi og kommunalt regi.Fase III: Opfølgning og vedligeholdelse i primærsektoren. Tilbuddet består af:
|
Praktiske råd | Patienter med akut myokardieinfarkt vil som regel blive henvist til hjerterehabilitering fra sygehuset. Hjerterehabiliteringsforløbene planlægges i øjeblikket meget forskelligt fra hjerteafdeling til hjerteafdeling og med forskellige forløbsaftaler mellem region og kommuner. Man bør derfor være opmærksom på, hvad der findes af kommunale tilbud i egen kommune. Man kan finde en oversigt over de kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud (SOFT) på Sundhed.dk. www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/ Man kan enten henvises til en afklarende samtale eller henvise til et specifik tilbudt. |
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens B. |
Hvilken livsstilsintervention kan være relevant efter AMI?
Anbefaling | Alle patienter, der har haft et AMI, bør tilbydes vejledning i og støtte til eventuel livsstilsændring. Anbefalet livsstilsintervention hos en patient med AMI bør indbefatte rådgivning om:
Du kan læse mere om delelementerne i anbefalet livsstilsintervention i kapitlerne om hjertevenlige kostvaner og fysisk aktivitet, ligesom du finder nyttige links på Hjerteforeningens hjemmeside: www.hjerteforeningen.dk. |
---|---|
Praktisk råd | Patienter kan finde inspiration på hjerteforeningen.dk/opskrifter/ |
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens B. ESC 2021. |
Hvad ved vi om effekten af rygeophør?
Anbefaling | Patienter med iskæmisk hjertesygdom skal anbefales og støttes i rygeophør og så vidt muligt undgå passiv rygning. |
---|---|
Baggrund | Rygeophør er formentlig den livsstilsændring, der kan give størst risikoreduktion efter AMI, og der bør gøres en stor indsats for at opnå dette. Flere studier har vist, at AMI-patienter, der ophører med rygning, har en lavere mortalitet i de efterfølgende år sammenlignet med AMI-patienter, der fortsætter med at ryge. I et systematisk review fra 2003 er mortalitetsreduktionen hos patienter med kardiovaskulær sygdom estimeret til 36 % på 3-5 år efter rygeophør. Seks måneder efter indlæggelse med akut koronar syndrom er rygeophør associeret med en reduktion i relativ risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og død på 0,74. |
Praktisk råd |
|
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling I. Evidens C. ESC 2021. |
Anbefales det, at alle screenes for psykisk reaktion efter AMI?
Anbefaling | Det anbefales, at alle screenes for angst og depression efter AMI. Dette vil typisk blive iværksat i forbindelse med et hjerterehabiliteringsforløb, men der vil ofte være behov for opfølgning i almen praksis. |
---|---|
Baggrund | Depression er almindeligt forekommende efter AMI og ca. 3 gange så hyppigt som i baggrundsbefolkningen. I en metaanalyse fra 2006 var prævalensen af major depression 16-27 % 2 uger efter AMI, og efter 3 måneder havde mere end ¾ af disse fortsat depression. I en dansk ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet fra 2013 fandt man en forekomst af depression på 18,6 % 3 måneder efter AMI. Depression efter AMI er forbundet med en dårligere prognose målt ved mortalitet, død af hjertesygdom og risiko for nye kardiovaskulære events. Dette kan til dels skyldes komorbiditet og fysisk inaktivitet, men det er ydermere vist, at depression udgør en selvstændig prognostisk risikofaktor. Mekanismerne, der ligger til grund for dette, er ikke fuldt afklarede. Randomiserede undersøgelser har vist, at kognitiv terapi og SSRI kan reducere de depressive symptomer hos AMI-patienter, men ingen undersøgelser har endnu vist, at behandling af depression nedsætter overdødeligheden. |
Praktiske råd | Hvis patienten ikke deltager i et rehabiliteringsforløb, hvori screening for psykisk reaktion efter AMI indgår, bør dette foretages, f.eks. ved brug af HADS-skema. Det er ikke undersøgt, hvornår screeningen bør udføres, men det anbefales udført 3 måneder efter AMI og ved årsstatus. Behandling af depression og angst efter AMI følger vanlige retningslinjer for behandling af depression og angst. Ved årsstatus efter AMI bør man være opmærksom på psykiske reaktioner. |
Anbefaling, styrke og kilde | Anbefaling IIA. Evidens. God praksis. |