Iskæmisk hjerte-kar-sygdom

Hvert år rammes mere end 50.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Det er fortsat den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, selvom antallet af dødsfald, der skyldes hjerte-kar-sygdom, er mere end halveret siden 1995. Det store fald kan forklares ved en forebyggelsesindsats, som bl.a. har ført til færre rygere, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen. Forebyggelsesindsatsen kan forklare mere end halvdelen af faldet, mens en generel bedre behandling af f.eks. AMI også har haft stor betydning

Almen praksis har haft en stor opgave med forebyggelse og behandling af patienter med hjerte-kar-sygdom. Fremover bliver den opgave ikke mindre, for den lavere dødelighed medfører, at endnu flere patienter vil leve længe med deres hjerte-kar-sygdom. Her kan og skal vi medvirke til at gøre en forskel for patienterne, så de får et godt liv på trods af deres sygdom.

Denne vejledning forsøger at besvare en række nøglespørgsmål, som praktiserende læger oplever som relevante i den kliniske hverdag. Spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af forslag fra praktiserende læger.

Inden for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom findes der mange guidelines med forskellige anbefalinger. Der er ikke den store divergens mht. håndtering og behandling af patienter med manifest hjerte-kar-sygdom. Forskellen i anbefalingerne er primært, hvornår der er indikation for forebyggende medicinsk behandling hos raske, som er i øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Internationalt er der fortsat faglige diskussioner om behandling og effekt. Vejledningen er arbejdsgruppens bud på pragmatiske løsninger ud fra den eksisterende evidens.

I overensstemmelse med Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) har arbejdsgruppen valgt at basere sine anbefalinger på de guidelines, som er udarbejdet af ESC: “2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice”.  Arbejdsgruppen foretog i 2022 en ajourføring, som inkluderer de væsentligste ændringer i “2021 ESC Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice”.

Vi anbefaler nu at bruge SCORE2 frem for Systematic Coronary Risk Evaluation (SCORE) til at identificere personer i høj risiko for udvikling af hjertesygdom. Der findes flere andre værktøjer til risikovurdering, men ingen er testet i større undersøgelser. Anvendelse af SCORE2 kræver et lægefagligt skøn og inddragelse af patientens værdier.

Et væsentligt punkt er, hvornår forebyggelse er indiceret hos raske, f.eks. hvornår der er indikation for kolesterolsænkende behandling. Ligesom ESC tolker vi, at der er evidens for en gevinst ved statin­behandling, selv for personer med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom. Her er gevinsten dog så beskeden, at arbejdsgruppen ikke mener, at den står i forhold til evt. bivirkninger og presset på sundhedsvæsenet.

Arbejdsgruppen har valgt følgende interventionsgrænse:

• Alder 40-59 år: SCORE2 >5.0 %

• Alder 60-69 år: SCORE2 >7.5 %

• Alder 70-75 år: SCORE2 >10.0 %

Ved scorer over interventionsgrænserne anbefales forebyggende tiltag, f.eks. behandling med statiner. Her finder vi, at gevinsten er større end ulemperne (f.eks. bivirkninger, polyfarmaci, medicinudgifter). Det må understreges, at grænserne ikke er sort/hvide, men er baseret på arbejdsgruppens vurdering.

Denne vejledning giver ikke svar på, hvordan du kan møde patienten, og hvordan du inddrager og håndterer patientens egen opfattelse af problemstillingen. Vi håber dog, at vejledningen kan være med til at danne et fundament for, at man i fællesskab kan vælge en individuel strategi for forebyggelse og håndtering af kardiovaskulær sygdom.

Rigtig god læselyst!