Akkreditering i almen praksis

Akkreditering er indført i det danske sundhedsvæsen i form af DDKM. Den er i det forløbne år afskaffet i sygehusvæsenet. Akkrediteringen, som fandt sted i sygehusvæsenet, kan ikke umiddelbart sammenlignes med den akkreditering, der skal finde sted i almen praksis.

I overenskomsten december 2010 blev det aftalt at udvikle og teste en model for akkreditering i almen praksis. Repræsentanter fra DSAM har siden været med til at udforme og begrænse mængden af standarder. Desværre blev pilottestningen ikke så omfattende, som det var foreslået fra almen praksis side. Den planlagte akkreditering vægter primært kvalitetssikring af organisatoriske standarder.

Det er uvist, om der vil komme kvalitetsudvikling ud af forløbet, al den stund der ikke er sat ressourcer af til egentlige kvalitetsudviklingstiltag i processen.

DSAM bifalder, at der forskes i akkrediteringen i almen praksis. Især den del af forskningen, der beskæftiger sig med at evaluere, om der rent faktisk sker en kvalitetsforbedring i forløbet, finder vi interessant.

DSAM forholder sig neutralt til akkrediteringen i almen praksis, men vi vil medvirke til processen indenfor de rammer, der er vedtaget i overenskomsten. DSAM vil gerne støtte sine medlemmer så godt som muligt i at komme helskindet igennem processen ude i den enkelte praksis ved at holde nøje øje med forløbet og tage kritisk stilling undervejs i udrulningen. Af hensyn til både rekruttering og fastholdelse finder DSAM det vigtigt, at akkreditering hverken ophøjes eller nedgøres, men at vi forholder os neutrale til processen og lærer så meget som muligt i forhold til fremtidens planlægning af kvalitetsudvikling og -sikring i almen praksis.

Akkreditering i almen praksis har ikke andet fokus end at vurdere, om de vedtagne akkrediteringsstandarder er overholdt. For at undgå misforståelser må det specifikt nævnes, at processen på ingen måde har til formål at vurdere eller videregive andre oplysninger om fagpersonerne eller forhold i klinikken, der måtte synes afvigende.