Aktiv dødshjælp

Med afsæt i Regeringens reflektionsoplæg fra “Udvalget for en mere værdig død” ønsker Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) at præcisere vores holdning. Vi anerkender, at debatten om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er kompleks og etisk udfordrende. Vi mener ikke, at legalisering af aktiv dødshjælp er løsningen på de etiske dilemmaer ved livets afslutning. Vi deler de bekymringer, der rejser sig ved en legalisering, og kan i lighed med Lægeforeningen ikke støtte et sådant forslag.

Det skal indledningsvist nævnes, at de fleste mennesker dør fredeligt. Der er sygdomsforløb, hvor der er behov for lindrende behandling, basal palliation, og visse komplicerede sygdomme, der har behov for specialiseret palliativ indsats. DSAM har udgivet en klinisk vejledning i palliation og beskriver optimal basal og specialiseret palliativ indsats.    

Ændringer i grundlæggende normer

En central bekymring er, at aktiv dødshjælp kan sende et signal om, at nogle liv ikke er værd at leve. Dette kan især påvirke sårbare grupper som plejekrævende, ældre mennesker med kroniske sygdomme og handicaps samt psykiske lidelser, der allerede oplever pres og udfordringer. Selvom intentionen er at respektere individets autonomi, er der risiko for, at nogle føler sig presset til at vælge dødshjælp.

Sundhedspersonalets rolle og etiske ansvar

Lægers primære opgave er at helbrede og lindre, ikke at afslutte liv. Aktiv dødshjælp medfører, at sundhedspersonalet direkte forårsager døden, hvilket udgør en etisk konflikt i forhold til fravalg af behandling, hvor døden sker som følge af sygdommens forløb. DSAM er bekymret for, at en legalisering kan underminere tilliden i læge-patient-forholdet, ændre sundhedspersonalets rolle og udviske grænserne for, hvad der anses som etisk forsvarligt blandt læger og i befolkningen.

Risiko for udvidelse af terminalbegrebet

I lande, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, har erfaringerne vist, at kriterierne for at modtage dødshjælp er blevet udvidet til at omfatte patienter, der ikke nødvendigvis er terminalt syge, men som er lidende. DSAM frygter, at denne udvikling fører til en glidebane, hvor kriterierne for at få adgang til dødshjælp gradvist udvides.

Fravalg af behandling versus aktiv dødshjælp

I Danmark respekteres det, at patienter kan vælge at afstå fra mad og væske eller livsforlængende behandling, uden at dette betyder, at man afskriver sig muligheden for palliativ behandling. DSAM anser det for god lægeetisk skik, at al behandling sker i tæt samarbejde mellem patient og læge, herunder også fravalg af behandling.

Palliation som et etisk alternativ

Sundhedsvæsenet bør fokusere på palliativ behandling, der lindrer lidelse og støtter patienter i deres sidste tid, frem for at afslutte livet.

Palliation sigter på at medvirke til en værdig afslutning uden aktiv livsafslutning og bør styrkes på tværs af almen praksis, hjemmepleje og sygehuse. Palliation er en kerneopgave for speciallæger i almen medicin. Systematisk efteruddannelse i palliation er højt prioriteret indenfor specialet, og DSAM ser gerne, at yderligere forskning og vidensdeling på området styrkes.

Konklusion

DSAM kan ikke støtte legaliseringen af aktiv dødshjælp. Der er en væsentlig grænse mellem passiv dødshjælp, der har til hensigt at lindre, og aktiv dødshjælp, der har til hensigt at afslutte livet. En værdig livsafslutning kan understøttes ved palliation. DSAM opfordrer til, at man fortsætter med at styrke de palliative tilbud, så det sikres, at sårbare og lidende får den hjælp, de behøver, uden at vi som samfund legaliserer aktiv dødshjælp.