Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Patienten henvender sig til praksispersonale eller læge angående støtte til vægttab. Patienten får en tid hos praksispersonalet til blodprøvetagning med henblik på måling af lipider, levertal, TSH og (faste)-blodsukker. Desuden måles blodtryk, taljeomfang og højde, og patienten vejes. Der foretages en beregning af BMI. Patienten er forinden blevet informeret om, hvad der skal ske under konsultationen.

Praksispersonalet giver efter vejning og blodprøvetagning patienten en opgave til den efterfølgende konsultation hos lægen, når svar på prøverne foreligger. Opgaven skal danne afsæt for en aftalt forebyggelseskonsultation hos lægen. Opgaven vil ofte være forskellig fra patient til patient. Det kan handle om registrering af kost og drikke samt fysisk aktivitet, vurdering af parathed til opgaven m.m. Patientens vægt, højde, blodtryk, taljemål og samtlige blodprøvesvar indføres i patientens laboratorieskema. Det vil også være hensigtsmæssigt med en historisk vægtanamnese og en afklaring af disposition for forskellige kroniske sygdomme – type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom m.v.

Patientens blodprøver gennemgås, og patientens livsstilsprofil og risici vurderes. Derefter diskuteres patientens problematik ud fra patientens historie og opgave. Sammen sætter lægen og patienten mål for vægttabet, både et langsigtet og flere kortsigtede delmål. Praksispersonalet kan eventuelt inddrages, når planen for patienten lægges. Der aftales en aftalt forebyggelseskonsultation hos praksispersonalet.

Patienten og eventuelt dennes familie og pårørende indgår i en dialog om muligheder for intervention og eventuelle problemer i den forbindelse. Sammen lægges en plan for en ændring, som patienten skal gennemføre inden næste konsultation. Både det langsigtede og de kortsigtede mål er i fokus (fx reduktion af vægt inden for 3 måneder og reduktion af vægt 1 år frem). Nogle patienter vil gerne ændre deres livsstil radikalt, mens andre forestiller sig, at vægttabet skal foregå over længere tid ved at ændre få ting ad gangen. Patientens ønsker til ændring af adfærd bør respekteres, men hvis målet eller de ønskede livsstilsændringer er urealistiske, må patienten orienteres om, at der findes mindre radikale muligheder, som over år resulterer i et betydeligt vægttab. Det kan illustreres ved at tage udgangspunkt i patientens nuværende adfærd, fx udskiftning af sukkersødet cola med vand/cola light cola light eller hvis, der spises flere portioner mad vente 20 minutter mellem portionerne for at registrere mæthed.

Patienten kommer i starten til aftalte forebyggelseskonsultationer hos praksispersonalet hver 14. dag, men efter 1-2 måneder kan der typisk gå op til 3 måneder imellem hvert besøg. I takt med vægtreduktion kan det være hensigtsmæssigt at måle blodtryk, og en ny blodprøve kan efter nogle måneder være aktuel for at undersøge, om fx kolesteroltallet er forbedret. Efter 3 måneder kan det være motiverende for patienten at få en konsultation hos lægen.

Det kan anbefales, at patienten tilbydes en form for livslang kontakt med praksis, måske blot telefonisk kontakt hvert halve år. Ved tegn på tilbagefald kan en telefo- nisk kontakt resultere i ny konsultation, så der er mulighed for hurtig intervention. Patienter, som har tabt sig, kan være gode til at vejlede medpatienter i samme situation. Patientuddannelse efter Standford-metoden (gruppekonsultation) kræver supervision fra praksis’ side, men patienters vejledning af andre patienter i lokalområdet kunne afl aste praksis og samfund samt bidrage til opretholdelse af vægttab hos borgere. Forslaget er ment som inspiration, og der findes ikke dokumentation i forhold til vægtopretholdelse.

Har lægen ikke mulighed for at tilbyde hjælp til vægtbehandlingsforløb i egen prak- sis, kan man foreslå patienten at søge bistand hos:

• Kommunale sundhedscentre, der underviser i og giver støtte til vægtreduktion og fysisk aktivitet.

• Kommunale eller regionale projekter med tilbud til særlige målgrupper blandt voksne, fx gravide, etniske minoriteter eller socialt udsatte borgere, som kan have brug for særlige tilbud og skræddersyet samarbejde.

• Kommunale tilbud om Motion på Recept. Overblik over de kommunale forebyggelsestilbud fremgår af kommunens hjemmeside, en kommunal eller regional sundhedsportal, sundhed.dk eller via kontakt til kommunalforvaltningen

• Sekundærsektoren, som har tilbud i hospitalsregi.

• Diætister, hvor patienten i de fl este kommuner selv betaler for behandlingen. En anden mulighed er, at flere praksis »deler« en diætist.

• Øvrige private, lokale tilbud. Patienten kan opfordres til at vise lægen materiale om det tilbud, som patienten overvejer at benytte, da udbuddet er meget varieret, hvad angår indhold og lødighed.