Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Af hensyn til motivation og efterlevelse bør patienten altid være medbestemmende ved valg af såvel kost og drikke som fysisk aktivitet. En række forskellige diættyper kan fremkalde et stort, initialt vægttab. Det omfatter bl.a. diæt baseret på fast kostplan, diæt baseret på fleksibel kalorietælling og diæt baseret på næringspulver. Opretholdelse af vægttab kræver permanente ændringer i kost- og drikkevaner (med særligt fokus på at begrænse fedtindholdet) og 60-90 minutters daglig ekstra fysisk aktivitet ved moderat intensitet. Energireduceret diæt kan vælges i en kortere periode, hvis et stort og hurtigt vægttab er sundhedsmæssigt påkrævet, og hvis patienten er motiveret for en sådan diæt. Diæt bør altid efterfølges af vejledning om opretholdelse af det opnåede vægttab med fokus på varige ændringer i forhold til kostvaner og fysisk aktivitet.

Det centrale formål med de kostmæssige ændringer er at reducere patientens totale energiindtag på en måde, der er sund, og som kan efterleves. Det sker bedst ved at reducere indtaget af fedt (især mættet fedt), kulhydrat (især stivelse fra raffinerede kornprodukter og tilsat sukker) og alkohol [35]. Energiindtaget kan endvidere reduceres ved at reducere portionsstørrelser [36] og indtaget af energiholdige drikkevarer [37]. Indtaget af protein [38] og kostfi bre [39] bør bevares eller øges af hensyn til mæthed og sundhed. Om energireduktionen bør baseres på et mindre indtag af henholdsvis fedt, kulhydrat eller alkohol, afhænger af patientens vaner og motivation.

Enhver form for fysisk aktivitet er bedre end ingen. Lægen bør opfordre til fysisk aktivitet ved moderat intensitet (fx rask gang eller tilsvarende), som over en periode øges gradvist til mere end 30 minutter pr. dag, helst alle ugens dage [40]. For at opnå vægttab og opretholde det, er det nødvendigt at være fysisk aktiv ved moderat intensitet 60-90 minutter pr. dag, helst alle ugens dage. Det anbefales, at patienten gradvist øger omfanget af den fysiske aktivitet op mod de 60-90 minutter for at undgå eventuelle skader, fx overbelastningsskader, hvis patienten tidligere har været stillesiddende [41]. Lægen bør opmuntre patienten til at gøre fysisk aktivitet til en del af sin daglige livsstil. Fysisk aktivitet i sig selv øger livskvaliteten, forbedrer nattesøvnen, beskytter mod kognitiv svækkelse, når vi bliver ældre, dæmper angst og stress og reducerer risikoen for udvikling af forskellige sygdomme. Beslutninger om, hvilken form for fysisk aktivitet der er at foretrække, bør tages sammen med patienten og bør i øvrigt afhænge af patientens alder, symptomer, ledsagende risikofaktorer og moti- vation. Vægtbærende, dvs. bærende egen kropsvægt, fysisk aktivitet ved moderat intensitet (fx gang) indebærer den fordel, at den overvægtige patient forbrænder relativt meget energi som følge af den større kropsvægt. Vægtbærende fysisk aktivitet ved høj intensitet (fx løb) indebærer risiko for overbelastning af leddene som følge af den større vægt samt demotiverende fiaskooplevelser. Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet (fx cykling, svømning og styrketræning med ydre belastning i stedet for egen kropsvægt) indebærer de fordele, at de kan udføres på trods af ledproblemer, hvor den overvægtige patients absolutte kondition (maksimale iltoptagelse) og styrke bliver en arbejdsfysiologisk fordel, der kan medføre succesoplevelser og øget chance for efterlevelse. Et simpelt svar på spørgsmålet »hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige?« er: »Den aktivitet, der får patienten til at føle sig så tilpas, at vedkommende gennemfører aktiviteten jævnligt og gennem længere tid«.

Intervention med øget fysisk aktivitet medfører mindre vægttab end forventet i forhold til den øgede energiomsætning.Dette kan skyldes:

• Manglende udførelse af den tilstræbte fysiske aktivitet

• Reduceret spontan fysisk aktivitet

• Øget energiindtag

• Positiv energibalance ved interventionens start

• Øget muskelmasse, glykosedepoter og vand forbundet hermed.

På samme måde kan ændringer i kost- og drikkevaner, der medfører et reduceret energiindtag, føre til et vægttab, der er mindre end teoretisk forventeligt, af disse årsager:

• Manglende efterlevelse af den tilsigtede vaneændring

• Overdrivelse af type, frekvens eller omfang af den gamle vane

• Samtidigt øget energiindtag på andre områder i kost- og drikkevanerne

• Samtidig reduceret fysisk aktivitet

• Positiv energibalance ved interventionens start.

Patienten bør være udstyret med korrekt og opdateret information og vejledning om kost og fysisk aktivitet fra anerkendte og/eller evidensbaserede kilder (se nyttige internetadresser og supplerende litteratur på www.dsam.dk). Hvis lægen ikke har mulighed for at informere patienten, kan opgaven uddelegeres til kompe- tent praksispersonale eller andre sundhedsprofessionelle, som har mulighed for at støtte patienten efter lægens anvisning. Målet er ikke at give patienten så meget information som muligt, men at give patienten den information, som er nødvendig, for at patienten kan gennemføre og fastholde sundhedsfremmende adfærdsændringer.

Omfanget og indholdet af vejledning kan variere, hvorfor lægen kan søge assi stance hos andre sundhedsprofessionelle. Det kan omfatte kliniske diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, cand.scient.er i human eller klinisk ernæring, cand.scient.er i idræt eller human fysiologi, fysioterapeuter, speciallæger og psykologer. Der kan være tale om videre henvisning eller delt behandling. Andre sundhedsprofessionelle i almen praksis, fx praksissygeplejersker, kan være en vigtig del af det professionelle team, hvis de har den nødvendige uddannelse og kompetence. Det kan også være relevant at henvise til holdbaserede forløb for overvægtige, da sådanne forløb har psykosociale og cost benefitmæssige fordele, som ikke opnås ved individuel behandling. Det kan fx være holdforløb ved regionale eller kommunale tilbud, (henvis til sundhed.dk) vægtstoprådgivere, der er sundhedsprofessionelle efteruddannet i vægtstoprådgivning, eller kommercielle programmer. Lægen bør kontrollere den faglige kvalitet af koncepter og kompetencer hos dem, der henvises til, og sikre den nødvendige medicinske overvågning af patienten.

De fl este populære diæter virker på kort sigt, fordi energiindtaget reduceres. Ofte ses det dog, at de populære diæter ikke kan fastholdes over længere tid, og de har derfor en tendens til ikke at resultere i varige vægttab.