Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Motivation er en indre drivkraft, der ikke umiddelbart kan gives videre – fx fra læ- gen til patienten. Motivation er et middel til at nå et bestemt mål. Det er derfor en forudsætning for motivation, at der er et mål, man virkelig ønsker at nå. Motivation opstår bl.a. på baggrund af dialog – fx dialog mellem læge og patient eller patien- tens indre dialog. Patientens motivation for vægttab er vanskelig at bedømme på forhånd – både for lægen og for patienten selv. Det er i dialogen, lægen har mulig- hed for at fremme patientens motivation. Det bærende princip for en motiverende samtale er anerkendelse. Lægen bør derfor tale og lytte anerkendende i relation til patienten.

Motivation er ikke kun et individuelt anliggende. Opbakning fra patientens bag- land, familie, kammerater, venner og øvrige netværk, arbejdsplads m.v. er afgø- rende [27].

Motiverne for vægttab er individuelle og afhænger bl.a. af alder, køn, erhverv, so- ciale forhold og personlighed. Motivet er for nogle sundhed, for andre sex, udse- ende e.l., for andre igen at overleve for familiens skyld. For nogle er der måske tale om pres fra arbejdspladsen. Afklaring af motiv for vægttab bør ske i samarbejde med patienten. Det kan være hensigtsmæssigt at pege på positive sundhedseffek- ter af vægttab, men det afgørende er, hvad patienten selv lægger vægt på. Objektiv måling af højde, vægt og taljeomfang samt vurdering af BMI og taljemål kan øge motivationen for vægttab hos de patienter, der er overvægtige, men som ikke op- lever sig selv som overvægtige. Disse objektive målinger er særlig vigtige, når det gælder overvægtige mænd.

Patientens motivation kan afklares fx ved at stille følgende spørgsmål:

Motivation til forandring er ikke en konstant egenskab hos patienten, men et va- rierende fænomen, der bl.a. afhænger af relationen mellem lægen og patienten. Mangel på motivation og motivationsmæssig modstand i forhold til en sundere livsstil hos patienten kan håndteres ved at etablere en tillidsfuld og tryg relation til patienten. Det kræver, at patienten føler sig forstået og anerkendt. Modstand kan opstå, når lægen ikke er anerkendende men indtager en ekspertposition. Mod- standen kan i så fald reduceres ved, at lægen vender tilbage til den anerkendende position. Det er vigtigt at understrege, at fysisk aktivitet og sund kost i sig selv er sundhedsfremmende uafhængigt af vægttab.

Mangel på motivation kan skyldes, at den valgte vægttabsmetode trækker for store veksler på patientens selvkontrol [28-30]. Der kan da skiftes til en metode, som kræver en mindre grad af selvkontrol hos patienten.

Mangel på motivation kan også skyldes, at patienten samtidig har andre motiver, som fører til adfærd, der forhindrer vægttab. Det kan da være hensigts- mæssigt at forsøge at afdække disse – måske ubevidste – motiver og på den baggrund vælge adfærdsændringer, der både fører til vægttab og tilgodeser patientens konkurrerende motiver.

Patientens motivation kan falde, hvis vægten falder lang- somt, eller hvis det faktiske vægttab er mindre end forventet. Det er derfor vigtigt fra starten at have realistiske forventnin- ger og at være tålmodig undervejs.

Et centralt aspekt af motivation er beslutningsbalancen, der defi neres som balancen mellem patientens oplevede fordele og patientens oplevede ulemper ved henholdsvis forandring og ikkeforandring. Motivationen øges, når patienten oplever større fordele og/eller mindre ulemper ved forandring samt mindre fordele og/eller større ulemper ved ikke-forandring. Motiverende samtaler kan facil- litere denne proces [31].

Lægen kan derefter arbejde på at forbedre motivationsbalancen ved at øge patien- tens oplevelse af fordele ved at tabe sig og ulemper ved ikke at tabe sig samt ved at reducere patientens oplevelse af ulemper ved at tabe sig og fordele ved ikke at tabe sig. Denne samtale bør handle om både vægttabet i sig selv og vægttabsmetoder, da patientens motivation for vægttab også vil afhænge af antagelserne om, hvad det kræver af fysisk aktivitet og/eller kostomlægning for at gå ned i vægt.

Helbredsfremmende intervention kan være andet end vægttab i sig selv, hvilket er vigtigt at pointere overfor patienter, der tillægger sig en sundere livsstil, men som måske synes, at vægttabet udebliver eller er mindre end forventet.

Det er generelt vigtigt, at patienten selv ser sig i stand til at kunne gennemføre et vægttab. Det er derfor vigtigt med mål, som patienten oplever som overkom- melige, motiverende og realistiske. Når patienten oplever at kunne handle i over- ensstemmelse med sine mål, stiger patientens tiltro til egen handlekraft med øget motivation til følge. Lægen kan bidrage til dette ved i dialogen med patienten at arbejde meget nøgternt og konkret med opnåelige mål. De følgende spørgsmål og udtalelser er ment som inspiration til dette arbejde.

Anerkendende spørgsmål (formuleres altid på en interesseret og ikke-dømmen- de måde):

Anerkendende udtalelser:

Du bestemmer.

Der findes ikke dårlige vaner, der findes kun store potentialer.Der findes ikke dårlige vaner, der findes kun gode vaner. Alt, hvad du spiser, spiser du, fordi det giver dig en tilfredsstillelse. Men måske kan du opnå tilfredsstillelsen på andre måder, som samtidig er bedre for din vægt. Accepter det, du ikke kan ændre. Brug din energi på det, du kan ændre.