Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Som det fremgår af Tabel 2, er overvægt og svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme. De metaboliske følgesygdomme er primært relateret til glukose- stofskiftet, og sammenlignet med en normalvægtig kontrolperson er risikoen for type 2-diabetes mere end 10 gange forøget ved et BMI > 30. Risikoen for galdesten er kraftigt forøget. Der er moderat øget risiko for hjerte-kar-sygdom og let øget risiko for kræft, og risikoen for specielt hormonfølsomme kræfttyper som bryst-, liv- moderhals- og æggestokkræft forøges. Derudover forekommer også tyktarmskræft mest udtalt ved abdominal fedme. De fysisk-mekaniske problemer omfatter specielt åndenød og søvnapnø. Derudover er der ofte problemer med personlig hygiejne, hudinfektioner og ledsmerter i de vægtbærende led, specielt i knæ, men også i hofte og ryg. Risikoen øges eksponentielt med fedmegraden fra et BMI på ca. 30 og er herudover afhængig af nylig vægtøgning, alder og abdominal fedme.

Der er øget risiko for operationskomplikationer hos patienter med svær overvægt.

Ved et BMI > 25 øges dødeligheden af hjertesygdom og type 2-diabetes eksponen- tielt, men også dødeligheden af nyre- og leversygdomme, nogle kræftformer og lungesygdomme forøges. Analyserne, der danner baggrund for disse konklusioner, er justeret for køn, alder og rygestatus [13].

For overvægtige personer med overvægtsrelaterede sygdomme eller risikofakto- rer herfor, kan et tilsigtet vægttab have en gavnlig effekt på overlevelsen. Hos raske individer uden overvægt eller moderat overvægt kan et tilsigtet vægttab have en negativ effekt på overlevelsen og der er ikke fundet nogen reduktion af dødelighe- den ved vægttab for i øvrigt raske svært overvægtige [16].

For hver stigning på 5 BMI-enheder, hvilket sva- rer til ca. 15 kg kropsvægt, stiger dødeligheden med totalt 30%. Ved et BMI på 30-35 er den gennemsnitlige levetid reduceret med 2-4 år, og ved et BMI på 40-45 er levetiden reduceret med 8-10 år.

Stigningen i dødelighed pga. hjertesygdom er 40% og pga. type 2-diabetes 116%, mens stignin- gen i dødelighed pga. kræftsygdomme kun er 10% [13]. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at et BMI < 22,5 også medfører forhøjet dødelighed. Fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden relateret til svær overvægt, og mest markant for de personer, som øger deres fysiske aktivitet fra ingen eller næsten ingen aktivitet med blot 30 minutters rask gang dagligt.

Vægttab medfører betydelige medicinske, økonomiske og personlige gevinster ved at:Vægttab medfører betydelige medicinske, økonomiske og personlige gevinster ved at:

• Reducere blodsukkeret [17].

• Reducere blodtrykket [18].

• Reducere blodlipider og triglycerider [19].

• Reducere risikoen for søvnapnø [20].

• Reducere smerter i de vægtbærende led [21].

• Reducere medicinudgifterne til comorbiditeter [22]

• Forbedre livskvaliteten [23].

• Forbedre psykologiske faktorer, herunder selvtilliden og selvværdet [23].

For overvægtige med risikofaktorer kan et vægttab på 5-10% reducere risikoen for følgesygdom [1, 4].

Et ønsket vægttab medfører overvældende helbredsfordele for personer med over- vægtsrelaterede sygdomme og risikofaktorer herfor – dog er der i meget få tilfælde set komplikationer i form af tidlig død [24]. Denne risiko er af ubetydelig størrelse sammenlignet med helbredsfordelene. Der skal dog være stor opmærksomhed på utilsigtet vægttab, som for både overvægtige og ikke overvægtige er forbundet med overdødelighed [16].

Gravide anbefales ikke et vægttab. For overvægtige gravide anbefales det, at vægtøgningen begrænses som angivet i Tabel 3 [25, 26].