Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Blandt etniske minoriteter er overvægt en betydelig risikofaktor for udvikling af livstilssygdomme som iskæmisk hjertesygdom og type 2-diabetes [45-47].

Danske undersøgelser har vist, at disse sygdomme forekommer hyppigere blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere (Tabel 5), og at de etniske minoriteter har hyppigere kontakt til almen praksis og sygehuset. Samtidig har de etniske minoriteter et lavere medicinforbrug og dårligere metabolisk regulation [3, 48, 49]. Studier peger på, at ikke bare overvægten i sig selv, men også fedtfordelingen, har stor betydning. Således anses abdominalt fedt for at have større betydning for udvikling af iskæmisk hjertesygdom og type 2-diabetes end overvægt i sig selv [47]. Sammenlignet med kaukaside mænd og kvinder har personer fra Asien en større mængde visceralt fedt [50-53], hvilket relateres til øget risiko for udvikling af det metaboliske syndrom (Tabel 5). For at reducere risikoen for sygdom bør kaukaside mænd stile mod et talje- mål < 102 cm, og kaukaside kvinder et taljemål < 88 cm. For andre etniske grupper er målene mindre eller større; for asiater er målene fx 10 cm mindre [50]. Der forefi ndes ikke valide mål for en stor del af verdensbefolkningen. Indtil disse mål foreligger, er det i forhold til befolkningsgrupper fra Sydøsteuropa og Mellemøsten blevet foreslået at følge retningslinjerne for kaukasider.

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 2007 8,8% af Danmarks befolkning. Blandt indvandrerne kommer to ud af tre personer fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Iran, Irak og Bosnien-Hercegovina [48]. En dansk undersøgelse har fundet, at 17-23% af indvandrerne fra disse lande er svært overvægtige, mens dette gælder for 11% af de etniske danskere [48]. Undersøgelsen fandt, at forekomsten af overvægt i samtlige etniske grupper er højere i de ældre aldersgrupper end i de yngre aldersgrupper. Man fandt, at der var en større andel af overvægtige blandt mænd end blandt kvinder, undtagen blandt indvandrere fra Pakistan og Irak, hvor andelen var størst blandt kvinder [48]. Flere forskellige faktorer antages at bidrage til de etniske forskelle i forekomsten af overvægt. Kropsopfattelser kan variere alt efter kultur, alder og socialgruppe og kan have betydning for individets selvopfattelse i forbindelse med overvægt. Undersøgelser har vist, at socioøkonomiske faktorer såsom lav indkomst og kort uddannelse er relateret til en høj forekomst af overvægt [54, 55]. Men selv når socioøkonomiske faktorer tages i betragtning, er der fundet højere forekomst af overvægt blandt forskellige etniske minoritetsgrupper i forhold til personer af kaukasid afstamning [55]. Således spiller faktorer som genetik og kultur også en vigtig rolle for udviklingen af overvægt. Endvidere fandt en canadisk undersøgelse, at forekomsten af overvægt var højere blandt etniske minoriteter, der havde været bosiddende i Canada i mange år (> 10 år), end blandt indvandrere, der kun havde været i landet i få år. Dette tages som udtryk for, at adoption af en vestlig livsstil er relateret til en øget risiko for overvægt [56].

Kostvaner er en vigtig del af den kulturelle tradition og noget af det letteste at bevare i forbindelse med immigration. For indvandrere bliver kosten et af de vigtigste symboler på længslen efter hjemlandet, og måltidet bliver det konkrete samlingspunkt i mødet med hinanden og ofte også i mødet med majoritetsbefolkningen [57, 58]. Ved migration til vestlige lande øges tilgængeligheden af højstatusfødevarer som kød, olie og sukker, og det fører til overforbrug. Samtidig kan vestlige produkter som fx fastfood også opfattes som statusgivende, og undersøgelser peger på, at netop adoptionen af en vestlig livsstil udgør et væsentligt problem for mange etniske minoriteter [57].

Undersøgelser har således vist, at mange indvandrere spiser flere søde sager og snacks som mellemmåltider efter indvandring til et vesteuropæisk land [59]. En dansk undersøgelse viser, at 51% af de tyrkiske efterkommere dagligt drikker søde drikke (sodavand o.l.) sammenlignet med 35% af de etniske danskere i alderen 18-35 år. Samme undersøgelse har vist, at 43-48% af efterkommerne fra Pakistan og Tyrkiet bruger sukker i forbindelse med indtag af te/kaffe sammenlignet med 10% af de etniske danskere i alderen 18-39 år.

Kost sættes gerne i forbindelse med sundhed, men ofte på forskellig måde i forskellige kulturer. Mange mennesker kan ikke gøre rede for, hvorfor det er godt og sundt at spise noget frem for noget andet. Det kan give anledning til misforståelser og problemer, når der skal gives kostvejledning [57, 58].I Danmark hører mange indvandrere til blandt de socialt svageste grupper. De er uden for arbejdsmarkedet, de mangler uddannelse, og de har dårlige sprogkundskaber. Det gør dem socialt isolerede og inaktive [49]. Ydermere anses sport og organiseret fysisk aktivitet i nogle kulturer for upassende for kvinder og ældre mænd [60], og i mange lande kendes den danske tradition for organiseret idræt slet ikke.

En dansk undersøgelse fandt i 1999, at 30% af de tyrkiske mænd og 50% af de tyrkiske kvinder var fysisk inaktive [61]. Til sammenligning var ca. 16% af de etnisk danske mænd og 17% af de etnisk danske kvinder inaktive. En anden dansk undersøgelse fra 2008 viste, at 32-44% af indvandrere går 30 minutter eller mindre pr. dag. Dette gælder til sammenligning for 24% af de etniske danskere [48]

Den kulturelle baggrund, som vi hver især har, er af betydning for vores opfattelse af sundhed og for vores adfærd. I mødet med patienter fra etniske minoriteter er det dog vigtigt, at man som sundhedsprofessionel ikke på forhånd mener at vide, hvad der er på spil. Man må ikke tro, at en patient tænker, tror og mener på en bestemt måde, fordi vedkommende kommer fra et andet land. For at forsøge at forstå, hvordan den enkelte lever, skal fokus rettes mod personens individuelle karaktertræk og dernæst mod den kulturelle baggrund.

Den enkeltes familiemæssige, psykosociale og økonomiske baggrund er ligeledes en væsentlig faktor for patientens adfærd og for, hvad der reelt kan ændres i hverdagen [57, 58]. Den enkelte patient er ekspert i sin egen kultur, og man kan som sundhedsprofessionel kun erhverve sig viden herom ved at udvise oprigtig nysgerrighed og interesse for andre måder at tænke og leve på. Mødet med patienter af anden etnisk oprindelse giver den sundhedsprofessionelle mulighed for at konfrontere sig selv med egne værdier, der kan være fremmende, men også hæmmende, i mødet med patienter fra andre kulturer. Det handler om at lære sine fordomme at kende, så de til stadighed kan nuanceres og af- eller bekræftes [58]. Det tager tid at opnå denne viden, ikke mindst pga. en eventuel sproglig barriere, der kræver tolkebistand. Tidsbehovet vil ofte ligge ud over, hvad der sædvanligvis er til rådighed. Det kan derfor anbefales, at man allerede fra starten indstiller sig på, at flere opfølgende konsultationer kan være nødvendige – ikke som tegn på, at forløbet er mere kompliceret, men at det blot kræver mere tid.