Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Overvægt er resultatet af en længere periode med positiv energibalance, hvor ener- giindtagelsen (fra kost og drikke) er højere end energiforbruget (til basal energiom- sætning og fysisk aktivitet).

Udvikling af overvægt er imidlertid en konsekvens af et kompliceret samspil mel- lem livsstil, genetiske forhold og de sociale og kulturelle forhold, vi lever under.

Kost og drikke med lav mæthedseffekt i forhold til kalorieindhold, øget portions- størrelse, ringe fysisk aktivitet og stillesiddende aktiviteter såvel som spiseforstyr- relser må betragtes som vigtige risikofaktorer for udvikling af overvægt og svær overvægt. I det moderne samfund har alle mennesker en risiko for at blive overvæg- tige, men der er forskel på menneskers disposition for at udvikle svær overvægt. Der kan imidlertid være særlige faktorer, som gør, at en positiv ubalance opstår, og at vægten øges.

Følgende faktorer kan spille en rolle:Overvægt i nærmeste familie. Overvægt hos forældre eller andre førstegradsslægt- ninge (børn eller søskende) medfører en øget risiko for overvægt hos patienten. Der- udover viser studier, at høj fødselsvægt (> 4.000 g) eller lav fødselsvægt (< 2.500 g) kombineret med stor stigning på børne-BMI-kurven inden 5-års-alderen (early BMI rebound) øger risikoen for overvægt i voksenalderen. Ovenstående indikerer en genetisk indfl ydelse på overvægten og signalerer et behov for, at man i denne si- tuation er særligt opmærksom på at holde fast i tilegnede gode vaner, når vanerne lægges om med henblik på et vægttab. Det er derfor vigtigt for lægen at have en vægtanamnese, der går helt tilbage til fødslen.

Uddannelsesniveau. Ingen eller kort uddannelse er en risikofaktor for overvægt.

Tidligere vægttab. Hvis patienten har oplevet betydelige vægttab (>10%) efterfulgtaf tilsvarende vægtøgninger, og hvis perioden for vægtændringerne er under 1 år, bør lægen vurdere valget af interventionsform i forhold til helbredsgevinst og i for- hold til valg af eventuel ny intervention.

Livsstadium. Vægtøgning er almindeligt, men ikke uundgåeligt, på forskellige sta dier i livet, fx efter graviditet, i løbet af overgangsalderen og i takt med aldring.

Livsbegivenheder. Visse begivenheder i livet, fx indgåelse af ægteskab, skilsmisse,  sorg, ophør med sportsaktiviteter eller rygestop, kan forårsage en vægtøgning. Ved  rygestop kan vægtøgningen ofte være meget markant (5 kg eller mere det første  år). Derfor kan det være en hjælp at lave en plan for, hvordan man kan kontrollere  sin vægt og dermed reducere den vægtøgning, som normalt opstår efter et ryge stop.

Socialt miljø. Familie, arbejde og andre sociale omgivelser kan have indfl ydelse på  vægtøgning og manglende evne til vægttab, idet der kan være manglende støtte i  forhold til patientens adfærd.

Stress. Stress bør betragtes som en faktor, der kan forårsage enten vægttab eller  vægtøgning, alt afhængig af patientens reaktion på stress.

Medicinsk tilstand. Visse medicinske tilstande, fx hypotyroidisme, er kendte årsager  til overvægt. Receptpligtig medicin kan medføre vægtøgning (specielt benzodiaze piner, kortikosteroider, antipsykotika, tricykliske antidepressiva, antiepileptika, sul fonylurinstoffer og insulin).

Søvnmangel. Mangel på søvn kan disponere for udvikling af overvægt.

Ubalance opstår, når der er et misforhold mellem energiindtag og energiforbrug i  en længere periode. Når energiindtaget overstiger energiforbruget, opstår der en  positiv energibalance, som resulterer i en vægtøgning. Basalstofskiftet styres ikke af  viljen, hvorfor indtag af kost og drikke samt fysisk aktivitet er de centrale elementer  i ethvert vægttabsprogram.

Registrering af kost, drikke, slik eller snacks og fysisk aktivitet kan aldrig fore tages helt præcist, men registreringen kan bevidstgøre patienten om kost- og  motionsvaner, ligesom registreringen kan give lægen et indtryk af, hvor der kan  være potentiale for ændringer, der kan fremme sundheden. Interview kan være  en anden metode til at danne sig et overblik over energiindtag og fysisk aktivi tet.

Forslag til registrering:

• Typen og mængden af kost

• Drikkevarer (vand, kaffe, te, mælkeprodukter, læskedrikke, juice, alkohol)

• Slik, snacks m.m.

• Medicin

• Fysisk aktivitet (motion, sport, praktiske gøremål) 

• Transport 

• Tidspunkter for indtagelse og udførelse af ovenstående.

Overblikket kan fås ved at anvende skema til egenregistrering (se liste over nyttige internetadresser og supplerende litteratur på www.dsam.dk) eller ved at interviewe patienten. Brug eventuelt en skridttæller for at få overblik over den fysiske aktivitetSom minimum bør registreringen omfatte to hverdage og en dag i weekenden og ideelt set syv dage i træk. Patienten kan eventuelt vejes umiddelbart før og efter en længere registreringsperiode for at få en indikator for, om registreringen i sig selv har ført til ændringer i energibalancen (lavere indtag og/eller øget aktivitet) indikeret ved vægttab.På ovenstående måde får lægen et godt overblik over patientens levevis, og hvorfor og hvordan patienten er blevet overvægtig. Det er et godt udgangspunkt for at udarbejde en strategi for vægttab sammen med patienten.