Publiseret: 2006
Demens i almen praksis
Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
ANDEN KONSULTATION – UDREDNING
Hensigten med denne konsultation er at supplere de anamnestiske oplysninger med objektive undersøgelser
»Head Turning Sign« er det fænomen, at den demente ser på den pårørende ved spørgsmål fra lægen.
Undersøgelser
Kognitiv vurdering
Vær systematisk med kognitive test, fx MMSE, urskivetest (se appendiks side 36-38).
Vurder, om patienten har indsigt i sin situation og/eller bagatelliserer symptomerne.
Vurder, om der er »Head Turning Sign« og besvær med at mobilisere (navne) ord.
Vær opmærksom på fejlkilder ved vurderingen af MMSE
Testen er kun vejledende, og den kan ikke bruges til at diagnosticere demens.
Defekte sanser og sproglige forstyrrelser kan forringe resultatet.
Alder, uddannelsesniveau og kulturel baggrund påvirker scoren.
Situationsnervøsitet kan påvirke resultatet.
Testen er mindre følsom ved let og meget svær demens.
Psykisk vurdering
Depression? (se appendiks GDS-15 side 37)
Hallucinationer?
Adfærdsforstyrrelser?
Objektiv somatisk undersøgelse
Vægt, syn, hørelse, blodtryk og puls
Neurologisk undersøgelse: Vær specielt opmærksom på øjenbevægelser, pareser, ufrivillige bevægelser, Parkinson-tegn og gangfunktion.
Funktionsniveau
Vurdering af af- og påklædning
IADL-vurdering (se appendiks side 38-39)
Laboratorieundersøgelser (obs. patienten skal være fastende)
Hæmoglobin, erytrocytter, MCV, MCHC, leukocytter, trombocytter, SR eller CRP, creatinin, natrium, kalium, calcium, albumin, glukose, TSH, ALAT, lipidprofil, B12-ud red ning, homocystein, urinundersøgelse, EKG.
CT af cerebrumHvis der er mistanke om, at patienten er dement, skal CT som hovedregel udføres for at:
Identificere eventuelt normaltrykshydrocephalus, tumor og blødning (subduralt hæmatom)
Identificere andre forandringer, som kan være årsag til eller bidrage til symptomerne.
Lokale aftaler bestemmer, hvorledes henvisning til undersøgelsen foregår.
Differentialdiagnoser
Depression
Den hyppigste differentialdiagnose er depression. Depression og demens kan have mange lighedspunkter og kan være til stede samtidig. Depression hos ældre kan have en varierende symptomatologi og overses dermed lettere. Hos ældre kan både dårlig hukommelse, hypokondri, angst, vrede eller tristhed være træk ved en depression (9)
Man kan have gavn af Geriatric Depression Scale (GDS) som screeningsredskab for depression blandt kognitivt intakte og let til moderat kognitivt dysfungerende ældre (10).
Delir
Delir er en akut eller subakut indsættende tilstand præget af påvirket bevidsthed, forstyrret opmærksomhed, tænkning, opfattelsesevne, koncentration og søvn. Tilstanden er hyppig.
Tilstanden er ofte svingende i intensitet og kan udvikle sig og ophøre inden for minutter/timer/dage. Symptomerne forekommer hyppigst i aften/nattetimerne og kan være til stede i kortere eller længere tid. Tilstanden overses ofte, både i hjemmet, på plejehjem og under indlæggelse. Delir skal mistænkes ved pludselig psykisk ændring hos ældre. Delir er en reversibel tilstand, hvis den bliver opdaget og behandlet i tide. Nogle af symptomerne kan vare ved op til 2-3 uger efter behandlingsstart.
De vigtigste årsager til udvikling af delir er somatiske sygdomme (UVI, pneumoni og andre infektionssygdomme, dehydrering, anæmi, hypotension, hypoksi ved obstruktiv lungelidelse m.fl.) eller medicinpåvirkning (og abstinens).
Supplerende læsning vedrørende udredning af delir findes i appendiks side 34 og i litteraturlisten.
Droger
En række lægemidler kan påvirke det mentale funktionsniveau. Overvej indikation for medicin. Forsøg at seponere eller reducere dosis af medicin, og vær opmærksom på polyfarmaci og især medikamina med anticholinerg virkning (11). Næsten al medicin kan give kognitive bivirkninger (se appendiks side 40)
Druk (alkohol)
Hos alkoholafhængige kan ses en lettere intellektuel reduktion, der i mange tilfælde er reversibel, hvis misbruget ophører. Tænk på alkohol som en udløsende eller forværrende faktor til symptomer på demens. Grænsen for, hvor meget man kan tåle, er nedsat hos ældre mennesker. Spørg altid til alkohol; forbruget bliver ofte undervurderet, også hos ældre patienter. Demente har formentlig øget følsomhed over for alkohol (12).