Publiseret: 2006
Demens i almen praksis
Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
HENVISNING OG EPIKRISE
Tidspunktet og muligheden for henvisning vil udover lokale muligheder naturligvis afhænge af egen læges viden og interesse for demens, ligesom i andre kliniske situationer.
For demens vil der ofte være tale om at få afklaret diagnosen, få en »second opinion«, at udnytte andre diagnostiske muligheder (fx neuropsykologisk vurdering) samt at iværksætte en behandlingsplan.
Det foreslås at der udforme lokale aftaler om indhold af henvisning, fx:
Resumeret sygehistorie med varighed
Tidligere sygdom inklusive psykiatri
Beskrivelse af de intellektuelle dysfunktioner
Blodprøvesvar
Fast medicin/alkohol • Svar på CT (hvis foretaget)
Resultat af MMSE eller lignende test og eventuelt urskive-test
Forslag til diagnose.
Endvidere anføres, om man ønsker nærmere rådgivning, eller om patienten ønskes indkaldt til vurdering. Nogle amter/regioner bruger MMSE som en del af vejledningen for henvisningstidspunktet.
Epikrisen bør indeholde en beskrivelse af intellektuelle funktioner, undersøgelsesresultater, diagnose, behandling, eventuelt ansøgning om tilskud til antidemensmedicin, plan for opfølgning, beslutninger vedrørende bilkørsel og hvilken information, der er givet til patient og pårørende.