Publiseret: 2006
Demens i almen praksis
Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
INDLEDNING
Formålet med denne reviderede vejledning er at medvirke til god kvalitet ved udredning, diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med demens i almen praksis
Arbejdsgruppen har valgt at revidere vejledningen fra 1999 af flere grunde: Et ønske fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ændringen i ordinationsretten til den symptomatiske medicin mod Alzheimers sygdom, behovet for øget viden om generel behandling af demente og om kommunikation med de pårørende samt den ændrede arbejdsfordeling mellem sygehussektoren og almen praksis på dette område. Den nye overenskomst fra 2006 understøtter ligeledes de praktiserende lægers arbejde med demente patienter
Der er nye afsnit om bl.a. typebestemmelse af demenssygdom, opfølgende konsultationer, medicin og adfærdsforstyrrelser. Vi har valgt at fastholde de tre konsultationer for at strukturere indholdet i demensudredningen, men man kan naturligvis tilpasse indholdet i forløbet af en demensudredning.
Vejledningen er udarbejdet af en gruppe praktiserende læger med interesse for demens og bygger ikke på selvstændig gennemgang af al faglitteratur, men har taget udgangspunkt i tidligere og nyligt udarbejdede guidelines til praktiserende læger (1-3).
Hvad er demens?
Ifølge WHO’s diagnosesystem ICD-10 er demens et syndrom, som opstår på baggrund af svækkelse af hjernens funktioner. Det kan dreje sig om svigtende hukommelse, nedsat koncentration, påvirket sprog eller orienteringsevne. Andre kognitive forstyrrelser samt adfærdsforstyrrelser, personlighedsændringer og emo tionelle forstyrrelser kan også indgå i syndromet.
Demenstilstande berører de intellektuelle funktioner, heriblandt evnen til at huske , læse, koncentrere sig, opfatte, tænke, vurdere, tale og regne. Vi ligestiller her »kognitive« funktioner med »intellektuelle« funktioner og anvender begreberne synonymt.
De fem bud ved udredning af demens
Tag altid henvendelser om hukommelsesproblemer og ændret adfærd alvorligt.
Tal altid med pårørende, netværksperson eller hjemmepleje.
Vurder systematisk den intellektuelle funktion.
Tænk på differentialdiagnoser (somatisk sygdom, depression, delir, droger, druk og defekte sanser).
Overvej hvilken type demenssygdom, der er tale om, eventuelt i samarbejde med specialist.
De fem bud ved opfølgning af demens
Demens udvikler sig og kræver regelmæssig opfølgning, aftal derfor kontrol.
Hjælp pårørende med belastningsreaktioner.
Tænk på kommunale og private tilbud, besøgsordninger og Alzheimerforeningen, og involver hjemmeplejen.
Vær tilbageholdende med adfærdsregulerende medicin.
Husk, at mange demente er sårbare.
Kan praktiserende læger håndtere demens?
Diagnostik og opfølgning af demens er som diagnostik og opfølgning af alle andre sygdomme i almen praksis. Det gælder om at foretage en helhedsvurdering og foretage relevant visitation. Symptomer på mental svækkelse kan være forårsaget af mange tilstande, som ikke er demens. Det er den praktiserende læges opgave at foretage denne skelnen. I visse tilfælde kan vi stille en præcis demensdiagnose, men i andre situationer er det kliniske billede ukarakteristisk, og det kan være en fordel at samarbejde med sekundærsektoren
Vi kender den travle dagligdag i almen praksis og har derfor bestræbt os på at udarbejde en kort og overskuelig vejledning. Men området er komplekst og spændende, så yderligere information er samlet i et nyt appendiks. Den interesserede læser kan hente yderligere inspiration i litteraturlisten. Som et nyt, spændende initiativ introduceres et e-learningsprogram, som kan understøtte tilegnelsen af viden fra denne vejledning. Klik ind på www.laeger.dk og se nærmere.
God læselyst!
Jens M. Rubak, Århus (formand); Flemming Bro, Skanderborg; Ole Dinesen, Næstved; Lars Rytter, Albertslund; Mikkel Vass, Præstø; Frans Boch Waldorff, Lyngby; Jørgen Peter Ærthøj, Svenstrup.