Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2006

Demens i almen praksis

Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

JURA

Lov om patienters retsstilling

Alle er omfattet af lov om patienters retsstilling. For patienter med demenssygdom er det vigtigt at skelne mellem, om patienten har forståelse for sit helbred eller har mistet forståelsen.

Patienter med forståelse for eget helbredVed undersøgelse og behandling af patienter med demens skal lægen informere patienten og indhente samtykke til den påtænkte undersøgelse og behandling. Ønsker patienten ikke informationen eller behandlingen, skal dette respekteres.

Det er tilstrækkeligt at indhente mundtligt samtykke, som noteres i journalen. Stiltiende samtykke kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt, hvis lægen sikrer sig, at accepten ikke skyldes manglende evne til at forstå informationen

Patienter uden forståelse for eget helbredHar den demente patient varigt mistet forståelsen for sit helbred, skal den nærmeste pårørende informeres og give samtykke til den påtænkte behandling. Har patienten en personlig værge med kompetence i helbredsforhold, kan værgen informeres og give samtykke.

Har patienten hverken pårørende eller værge, kan lægen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden kompetent og objektiv sundhedsperson giver sin tilslutning dertil.

Modsætter patienten sig den behandling, som pårørende eller værge har gi vet accept til, kan lægen ikke gennemføre behandlingen med tvang, medmindre psykiatrilovens betingelser for anvendelse af tvang er opfyldt.

Hvis der er akut fare for liv eller helbred, kan lægen uden samtykke fra pårørende eller værge iværksætte en behandling.

Tavshedspligt

Demente patienter har ligesom andre patienter krav på, at tavshedspligten vedrørende helbredsoplysninger overholdes.

Information kan videregives uden samtykke til andre sundhedspersoner i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb. Hvis patienten ikke ønsker det, må lægen respektere denne beslutning.

Lovgivningen åbner mulighed for, at lægen kan viderebringe sundhedsoplysninger til andre end sundhedspersoner uden samtykke i det omfang, det er nødvendig for at varetage offentlige interesser (fx til politi og anklagemyndighed) eller af væsentlige hensyn til patienten og andre. Anvendelsesområdet er dog her yderst begrænset.

Lov om værgemål

Personligt værgemålEn personlig værge er en beskikket person, der kan varetage retlige opgaver for den demente patient. Værgen har altså juridisk adgang til at træffe afgørelser på vegne af den person, som er under værgemål, men værgens beslutninger kan ikke gennemtvinges over for den demente patient, hvis personen ikke er umyndiggjort.

Siden 2003 har det været muligt for en personlig værge at give samtykke til at flytte en dement person i plejebolig, hvis vedkommende ikke har forståelse for spørgsmålet om flytning og ikke protesterer mod at flytte.

Anmodningsskema og vejledning kan hentes på: www.statsamt.dk (pr. 01.01.07: www.statsforvaltning.dk).

Økonomisk værgemålEt økonomisk værgemål kan beskikkes med og uden samtidig umyndiggørelse eller i form af samværgemål.

Forudsætningen er, at den demente person enten har behov for hjælp til varetagelse af sin økonomi, bliver økonomisk udnyttet af sine omgivelser eller selv udsætter sin økonomi for væsentlig forringelse.

Anmodningsskema og vejledning kan hentes på ovenstående hjemmeside.

Forskellige former for værgemål§ 5-værgemål omfatter personlige eller økonomiske værgemål. Værgemålet kan »skræddersyes« til den enkeltes behov for hjælp. Personen er stadig myndig. Værgen er en hjælpeperson.

§ 6-værgemål omfatter kun økonomiske forhold og gælder altid hele økonomien.

§ 6-værgemål er for personer, der enten selv misbruger deres penge til skade for dem selv eller udnyttes af deres omgivelser. Personen er umyndig.

Anmodning om § 6-værgemål skal sendes til byretten i den kommune, hvor personen bor. Der er obligatorisk advokatbeskikkelse for den pågældende.

§ 7-værgemål (samværgemål) omfatter kun økonomiske forhold. Det er personen selv, der skal anmode om dette værgemål, og derfor må vedkommende have handleevnen i behold, dvs. at § 7 kun er aktuel for personer med let demens eller personer med afasi. Værgen er en hjælpeperson.

Anmodning om § 5 og 7 sker til statsamtet/statsforvaltningen.

Behandling af sager om § 5-værgemålStatsamtet/statsforvaltningen skal indhente en lægeerklæring, oftest hos den praktiserende læge.

Erklæringen skal så vidt muligt i følge bekendtgørelse nr. 1075 § 2 indeholde oplysninger om:

  • Hvorvidt den pågældende befinder sig i en tilstand omfattet af værgemålsloven § 5, stk. 1 eller 2.

  • Hvorvidt tilstanden må anses for varig eller forbigående.

  • Hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at varetage egne anliggender.

  • Hvorvidt den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom.

  • Grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende

Lov om social service

Kommuner og amter/regioner har pligt til at hjælpe deres demente borgere, også selv om de ikke længere selv kan anmode om hjælp eller give samtykke til at få hjæl pen. Denne pligt indebærer en aktiv indsats fra kommunen og amtet/ regionen for at undgå omsorgssvigt. Der er ikke adgang til at gennemføre hjælpen med tvang.

Lovændring om plejetestamente, som trådte i kraft 1. januar 2005»Kommunen skal i videst muligt omfang respektere tilkendegivelser fra en person med en demensdiagnose om fremtidige ønsker og behov for pleje og omsorg mv. (plejetestamenter).

Formålet med forslaget er dels at understøtte muligheden for, at personer med en demensdiagnose kan tage ansvar for eget liv og tilkendegive ønsker for den fremtidige pleje og omsorg, mens de endnu er i stand til det, dels at hjælpe plejepersonalet til at give en værdig pleje, der så vidt muligt er i overensstemmelse med den dementes ønsker og den måde, den demente hidtil har levet sit liv på. Plejetestamentet kan være et vigtigt supplement til plejeplanerne. Formålet er endvidere at aflaste de pårørende, i og med at tilkendegivelserne fra den dementramte kan hjælpe og understøtte en eventuel ægtefælle, når denne skal træffe forskellige – og ofte svære – valg på den dementes vegne.«

Lovteksten med bemærkninger kan bl.a. ses på Socialministeriets hjemmeside www.social.dk under lovstof.

MagtanvendelseDemente personer kan i særlige situationer udsættes for indgreb i deres selvbestemmelsesret. Det drejer sig fx om personer, som forsøger at gå ud på egen hånd, og som med overvejende sandsynlighed ikke finder hjem igen, eller om personer, der ikke vil i bad, skifte tøj, ikke vil tage deres medicin, ikke kan klare sig i eget hjem, og ikke vil flytte til plejebolig.

Efter 2003 kan der undtagelsesvis gives adgang til:

  • Anvendelse af pejlealarmsystemer eller opsætning af særlige døråbnere ved yderdøre

  • Anvendelse af beskyttelsesmidler for at hindre fald

  • Fastholdelse i hygiejnesituationer.

De to første punkter skal anmeldes til det sociale nævn for godkendelse, mens fastholdelse i hygiejnesituationer skal håndteres af kommunen.

Endelig kan det sociale nævn træffe afgørelse om tvungen flytning til plejebolig af en dement person.

Før magtanvendelse kan finde sted, skal der foreligge en diagnose samt dokumentation for en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.