Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2006

Demens i almen praksis

Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

FØRSTE KONSULTATION – IDENTIFIKATION

Hensigten med denne konsultation er at få oplysninger fra patienten selv og de pårørende. Det er derfor klogt, at man på forhånd sikrer sig, at patienten og de pårørende har en forståelse af betydningen af udredningsforløbet. Udover at berøre almene forhold, somatiske klager og psykiske symptomer skal den indledende samtale forsøge at kortlægge dagligdagen.

Ved tvivlsom demens, ved demens i meget tidlig fase, ved sprogproblemer eller ved ukarakteristiske forløb og symptomer kan der være behov for at konferere/henvise til kollegerne i sekundærsektoren.

Vær under samtalen især opmærksom på forandringer i forhold til tidligere.

Oplysninger fra patient

Spørg, hvorledes patienten oplever følgende områder: »Oplever du, at«:

Hukommelse

  • Det er blevet sværere at huske telefonnumre?

  • Ting bliver væk?

  • Du glemmer aftaler?

Orientering

  • Du har sværere ved at orientere dig, fx på fremmede steder?

Adfærd, humør og søvn

  • Dit humør og din måde at være på er ændret?

  • Du ser mindre til bekendte og familie?

  • Det er sværere at tage initiativ til aktiviteter?

  • Din nattesøvn er ændret?

Rutinesvigt

  • Du har sværere ved at køre bil?

  • Det er sværere at håndtere pengesager?

  • Det er sværere at klare personlig hygiejne og påklædning?

  • Det er sværere at anvende offentlige transportmidler?

Sprogproblemer

  • Det er sværere at finde ordene frem?

  • Det er vanskeligt at beskrive ting eller steder, du kender?

Supplerende oplysninger

Aktuel medicin

  • Især antipsykotika, sedativa, Parkinsonmedicin, NSAID, medicin med anticholinerg effekt (fx tricykliske antidepressiva, antacida og inkontinensmidler)

  • Håndkøbsmedicin, især NSAID

  • Ved tvivl om medicin, kontakt pårørende eller hjemmepleje.

Sociale forhold

  • Uddannelse

  • Erhverv, eksponeret for toksiske produkter

  • Ægteskabelig status

Alkoholforbrug

  • Vær opmærksom på, at selv et moderat forbrug kan påvirke de kognitive funktioner.

Vores ofte mangeårige kendskab til patienten og familien kan her være en stor hjælp til i samråd med familien at afgøre, om en udredning skal gennemføres

Husk differentialdiagnoser:

De 5 D’er

Depression Delir Droger Druk Defekte sanser

Spørgsmål til pårørende

  • Hvor længe har problemerne stået på?

  • Har der været problemer med hukommelsen, tabes tråden fx ofte i en samtale?

  • Har der været begyndende psykiske symptomer som angst, uro eller tristhed? • Har der været episoder, hvor patienten har været irritabel eller vred uden speciel grund?

  • Er tidligere interesser, hobby, læsning eller debat opgivet?

  • Er dagligdagen ændret – fx ved håndtering af pengesager, brug af offentlige transportmidler, indkøb, brug af telefon, madlavning, deltagelse i det sociale liv, personlig hygiejne?

  • Kan patienten være alene?

  • Er patienten blevet mere mistroisk? • Er der problemer med bilkørsel?

Blodprøveordination kan overvejes på dette tidspunkt.