Palliation

For at arbejde med palliation er det nødvendigt at identificere de patienter, som har behov for hjælp. Mange patienter, som får diagnosticeret en kræftsygdom, har eller vil få behov for palliativ indsats. Det har dog vist sig at være svært at identificere patienter med palliative behov ved andre livstruende sygdomme end kræft.

To redskaber kan hjælpe med at identificere disse patienter: Surprise Question (SQ)⁴⁰ og SPICT (Supportive and Palliative Care Indicators Tool). De kan begge bruges i almen praksis og på de almindelige somatiske sygehusafdelinger.

Overraskelsesspørgsmål: SQ1 og SQ2

SQ1 giver ikke altid mening i forhold til livstruende sygdomme hos ældre patienter med kort restlevetid (se Figur 10). Til denne gruppe kan man bruge først SQ1 og derefter SQ2.

Når svaret på SQ1 er ”nej, det ville ikke overraske mig, hvis denne patient er død om 1 år”, ses en dødelighed på 10 % efter 12 måneder⁴⁰. Der er således god grund til at overveje palliativ indsats til denne gruppe.

Når svaret på SQ1 er ”nej” for en patient på over 75 år, og svaret for SQ2 er ”ja, det vil overraske mig, hvis denne patient lever om 12 måneder” ses en dødelighed på 46 % efter 12 måneder⁴⁰. Så disse patienter har et betydeligt behov for palliativ indsats.

Som referenceramme for forventet levealder ses i Figur 10, at en person på 95 år i 2023 havde en gennemsnitlig levealder på 98 år⁵².

SPICT-DK™ Denmark – SPICT^41,42,53 (se bilag 2) er et redskab til at identificere patienter med behov for palliativ indsats. Det kan anvendes i egen praksis og i samarbejdet med den kommunale sygepleje. Se først på de generelle indikatorer for at vurdere, om patienten har et dårligt eller forværret helbred. Se derefter på de organspecifikke indikatorer. Vurder og planlæg derefter nuværende og fremtidig pleje, omsorg og behandling.

SPICT-4ALL-DK Denmark – SPICT⁵⁴ (se bilag 3) henvender sig til patienter, pårørende og andre sundhedsfaglige i et let tilgængeligt sprog.

Problems Square

Problems Square⁵⁵ (se bilag 4) kan anvendes som udgangspunkt i kontakten til patienten med palliative behov og kan bruges til at kortlægge aktuelle og forventede udfordringer.

Hos ældre skrøbelige patienter kan et accelereret funktionstab være tegn på underliggende alvorlig og eventuelt reversibel tilstand.

Clinical Frailty Scale (se bilag 5) kan med fordel bruges til at vurdere patientens funktionsevne. Se også DSAM’s kliniske vejledning ”Den ældre skrøbelige patient”⁵¹.

WHO/ECOG Performance Status Scale⁵⁶ er lavet til brug i onkologien, men det er også et godt redskab til at vurdere patienter med andre livstruende sygdomme.

Patienter med performance status 3-4 får oftere bivirkninger til enhver form for behandling. Som hovedregel bør de ikke behandles med kemoterapi. Palliativ strålebehandling kan dog være indiceret.

Hvorfor behovsvurdering?

Det er fornuftigt og tidsbesparende at sætte en fælles dagsorden og at lave en forventningsafstemning.

De fleste patienter med livstruende sygdom i sen palliativ eller terminal fase har en tung symptombyrde. De fortæller ofte lægen og sygeplejersken om de symptomer, han/hun tror, at vi vil vide noget om, og som patienten mener, vi kan gøre noget ved. Omvendt spørger lægen/sygeplejersken om det, han/hun tror, er vigtigt for patienten.

Vi ved, at kun 10-25 % af patientens symptomer bliver omtalt ved den almindelige anamneseoptagelse^57,58.

Behovsvurdering er derfor en af hjørnestenene i moderne palliativ medicin. I Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for den palliative indsats 2017” indgår behovsvurdering som en klinisk færdighed på alle niveauer, dvs. på basalt såvel som specialiseret niveau¹⁰. Løbende behovsvurdering bruges også for at evaluere, om patienten behandles på rette niveau eller skal konfereres med eller henvises til det palliative team.

Hvornår laves behovsvurdering?

Vurdering af behov foretages i den løbende vurdering af patienten, men særligt ved:

• sektorovergange (et sårbart tidspunkt)

• ændringer i patientens tilstand

• ændringer i medicin eller f.eks. fysioterapi, psykolog eller sociale vilkår

• henvisning til specialiseret palliation.

Skema til symptomscreening

European Organization for Research and Treatment of Cancer – Quality of life Questionnaire Palliative (EORTC QLQ-C15-PAL)59 (se bilag 6) er et valideret værktøj, som bruges i alle specialiserede palliative enheder i Danmark. Skemaet indeholder spørgsmål, der er rettet mod fysiske og psykiske symptomer, aktivitetsniveau og livskvalitet.

I 2023 blev en udvidet udgave af EORTC lanceret som et nyt redskab til at afdække palliative behov og som dialogstøtte. Det nye skema, som er udviklet i regi af Sundhedsdatastyrelsen til brug i primær- og sekundærsektoren, kaldes ”PRO til basal palliation” eller ”Spørgeskema om lindring og livskvalitet”60. Skemaet er udviklet og godkendt til basal palliation i det danske sundhedsvæsen og forventes at blive anbefalet som nationalt redskab, også til tværsektorielt samarbejde. Målgruppen er patienter med kræft, lunge-, hjerte- eller nyresygdomme.

Hvordan foretages symptomscreening?

• Brug EORTC QLQ-C15-PAL (bilag 6) eller PRO til basal palliation.

• Vejled patienten i, hvordan det udfyldes den første gang.

• Giv patienten et nyt skema med hjem.

• Bed patienten medbringe et udfyldt skema i konsultationen, eller bed patienten udfylde skemaet før lægebesøg i hjemmet.

• Bed alternativt praksissygeplejerske eller den kommunale sygepleje om at hjælpe patienten med at udfylde skemaet, før lægen kommer.

• Aftal med sygeplejersken, at patienten udfylder et skema, hvis han/hun vurderer, der er behov for det.

• Brug symptomscreeningen som udgangspunkt for din samtale med patienten.

• Brug symptomscreeningen til at vurdere effekten af behandling eller ændringer i behandlingen.