Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2024

Osteoporose

hos kvinder efter overgangsalderen og hos mænd over 60 år i almen praksis

4. Hvornår overvejes udredning for osteoporose?

Udredning foretages kun ved ønske om at handle på resultatet. Tal med patienten om risici og konsekvenser, hvis patienten er bekymret eller har en betydende risikofaktor. Vær opmærksom på sårbare patienter, som måske ikke selv siger til.

Overvej at henvise patienten til DXA-skanning, hvis der er en stærk risikofaktor:

Lavenergibrud i ryghvirvel (sammenfald ≥ 20 %) eller hoften, som er diagnostisk for osteoporose, men alle øvrige brud kan også være tegn på osteoporose, hvis de sker ved ringe påvirkning.

Genetisk/familiær disposition for osteoporose. Patienten er ofte selv opmærksom på det og er ofte bekymret.

Personer med lavt BMI er i øget risiko. Hoftebrudsrisikoen er tre gange øget ved BMI på 18 og to gange øget ved BMI på 20 sammenlignet med BMI på 30 [23].

Immobilisering giver en øget risiko, f.eks. længere tids sengeleje, kørestolsbrug, neurologisk deficit.

Højdereduktion på ca. 4 cm, udtalt thorakal kyfose eller reduceret costa-crista afstand kan være udtryk for osteoporose. Kropsholdning og diskus-degeneration er dog hyppigere årsager end osteoporose.

Sygdomme og tilstande kan øge risikoen for osteoporose (se boks R med risikofaktorer).

Røntgenbeskrivelse med halisterese kan give mistanke om osteoporose og udredning overvejes.

Prednisolonbehandling ≥ 5 mg/dag i tre måneder eller mere inden for et år (se afsnit 9.4).

Vær særlig opmærksom ved en kombination af flere risikofaktorer.

Boks Q | Hyppige og stærke risikofaktorer for osteoporose
  • Lavenergibrud

  • Genetisk disposition (førstegradsslægtninge)

  • Personer med lavt BMI

  • Immobilisering (sengeleje, kørestolsbrug, neurologisk deficit)

  • Højdereduktion, udtalt erhvervet thorakal kofyse eller reduceret costa-crista afstand

  • Andre sygdomme og tilstande, der kan medføre knogletab (se boks R)

  • Halisterese (påvist ved røntgenundersøgelse)

  • Prednisolonbehandling

  • Faldtendens

Patientsamtalen

Det er vigtigt at undersøge patientens forståelse af tilstanden, især i forhold til fremtidigt forløb og forventninger til behandling. Patienten kan have yderligere spørgsmål til:

  • Hvornår og hvordan virker behandlingen?

  • Hvordan skal skanningsresultatet forstås?

  • Vigtigheden af fysisk aktivitet, kost m.m. og vejledning herom.

Undersøgelse giver kun mening, hvis den har en behandlingsmæssig konsekvens.

En god samtale med patienten om muligheder og konsekvenser kan ofte være tilstrækkeligt, selv om der ikke foretages DXA-skanning. Selve diagnosen osteoporose får nogle til at begrænse deres fysiske aktivitet, og nogle føler sig svagere end før. Overvej derfor, at du kan skade folks helbred ved at stille diagnosen.

Ved sygdomme eller tilstande, der øger risikoen for sekundær osteoporose, er det vigtigt at overveje, om risikoen for osteoporose kan nedsættes: sikre D-vitamin og kalk, fysisk aktivitet og reducere øvrige risikofaktorer. 

Boks R | Moderate og sjældne risikofaktorer
  • Faldtendens

  • Alkoholoverforbrug

  • Rygning

  • Mangeltilstande

    • Kalcium

    • D-vitamin

  • Endokrine og hormonelle årsager

    • Tidlig menopause < 45 år, uden efterfølgende hormonterapi med østrogen

    • Hypogonadisme

    • Primær hyperparathyreoidisme

    • Hyperthyreoidisme

    • Akromegali og væksthormonmangel

    • Cushings syndrom

    • Addisons sygdom

    • Diabetes type 1 og 2

  • Farmaka (foruden kortikosteroider)

    • Aromatasehæmmere

    • Antiandrogener

    • Nogle lægemidler er associeret med lav knoglemasse og/eller -fraktur, f.eks. visse anticonvulsiva, loop-diuretika, lithium, heparin, warfarin, SSRI, TCA, PPI og glitazoner. Behandling med disse giver ikke i sig selv indikation for udredning eller behandling.

  • Inflammatoriske reumatologiske lidelser

    • Reumatoid artritis

    • Spondylitis ankylopoietica

    • Systemisk lupus erythematosus

  • Nedsat nyrefunktion

  • Gastroenterologiske lidelser

    • Cøliaki

    • Perniciøs anæmi

    • Inflammatoriske tarmsygdomme

    • Malabsorption

  • Spiseforstyrrelser

    • Anoreksi

    • Bulimi

  • Svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

  • Hæmatologiske sygdomme

    • Myelomatose

    • Mastocytose

  • Monogenetiske sygdomme

    • Osteogenesis imperfecta

    • Ehlers-Danlos’ syndrom

    • Marfans’ syndrom

    • Hæmocromatose

  • Organtransplantation

Kilde: Dansk Endokrinologisk Selskab [12] og Lancet [24].